
Advokat: Fire uger til varigt at forlade deres boliger, såfremt Fredericia Kommune vinder en spektakulær retssag

Af Karsten Byrgesen, Nye Borgerlige, Regionsrådsmedlem Region Syddanmark og byrådsmedlem i Fredericia
Der sparkes hårdt til de små!
Beboere i haveforeningen af 1956 ved SILVAN i Fredericia er chokerede over en meddelelse fra Fredericia Kommunes eksterne advokat ”Bech-Bruun” om, at de skal ”fraflytte deres ejendom, og dokumentere fraflytningen overfor Fredericia Kommune inden 4 uger efter afsigelse af dom” i en sag som Kommunen bør tabe.
Jeg er dybt forundret og forarget, over måden som kommunen skriver til borgerne på. Det er absurd og minder om rockermentalitet. Politisk er jeg desværre ikke inddraget i sagen, der er kommet alt for langt ud.
Det er mange sider i denne sag og mange ofre. Der er mange børn, ældre og mennesker med ressourceunderskud og velfungerende borgere, der nu føler kommunens knytnæve i mellemgulvet. De forbydes at bo fast i det, der i rigtig mange år har været deres hjem, samtidigt med at der på nabogrunden lige har været 1. spadestik til et regionalt autismecenter.
Problemerne med bosætningen i området er angiveligt støj, men en centimeter som der jo er mellem naboerne, altså ind til autismecentret gør en verden til forskel – eller gør det? Der er hverken mere eller mindre støj på Nymarksvej end i haveforeningen på nabogrunden. Forvaltningen har fortalt mig, at grunden til at autismecentret godt kan ligge i samme område er, at det område hører under en anden lokalplan.
Det er vildt underligt, at kommunen vil rømme et helt boligkvarter, medens der på nabogrunden opføres omfattende byggeri til svært handicappede der kræver ro.
Der er også helt udenfor al sund fornuft, at det er en lokalplan – altså ET STYKKE A4 PAPIR der er forskellen på at bygge huse eller rive huse ned i samme lokalområde.
Det her kommer til at gå rigtig galt – en sand katastrofe – for mennesker som du og jeg. 20 lokalpolitikere har ønsket denne ulykkelige situation for de over 100 mennesker der bor i haveforeningens område. Og ja ja, jeg kender historierne, men Fredericia Kommune og samtlige kommunalbestyrelser siden 1956, har lukket øjnene for beboelsen derude og ladet stå til. Jeg er fuld af god vilje og et klarsyn. Jeg foretrækker anstændighed og dialog frem for menneskelig og økonomisk fallit.
Vanviddet skal standse, og det er tid til forlig eller det, som Nye Borgerlige kalder sund fornuft.
Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:
1. Formål og Indhold:
- Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
- Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
- Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
- Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
- Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.
2. Format og Omfang:
- Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
- Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
- Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv
3. Publicering og Redaktionel Praksis:
- Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
- Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
- Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
- Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.
4.Kommentarer til debatindlæg:
- Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
- DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
- Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
- Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv