Læserdebat

Tak til politikerne: Røgfri arbejdstid virker!

Af Anette Hyre-Jensen, formand for Kræftens Bekæmpelse i Fredericia

Det er med stor glæde, at vi noterer, at Fredericia Kommune indfører røg- og tobaksfri arbejdstid til oktober. Både medarbejdere og politikere har taget en modig beslutning – som vil gøre en stor forskel!

Røgfri arbejdstid virker forebyggende. Det støtter nye medarbejdere og unge i ikke at begynde at ryge eller snuse på arbejdspladsen. Og det er noget af det bedste, vi kan gøre for de mere end 7 af 10 rygere, som gerne vil stoppe.

Men det er ikke nemt at stoppe, når man først er afhængig af nikotin
Anette Hyre-Jensen

Tobak slår mere end 13.000 danskere ihjel om året – intet af det, som vi kan forebygge, koster så mange danskere livet. Det ved de fleste godt. Men det er ikke nemt at stoppe, når man først er afhængig af nikotin. Netop derfor, skal vi gøre det svært overhovedet at begynde.

Vi ved, at røgfrie miljøer er noget af det, der virker for at forhindre rygestart. Og vi er stolte over at bo i en kommune, der både gør det svært at begynde og rækker en hjælpende hånd til de medarbejdere, som ønsker at stoppe.

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv