SAMFUND

“Vi er langt fremme med hjælp til børn og unge i familier med sygdom og dødsfald,” fortæller Pernelle Jensen (V), medlem af Regionsrådet

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Region Syddanmark er enig med Danske Regioners anbefalinger, men går et væsentligt skridt længere

Tidligere i dag beskrev DanmarkC TV hvordan 310.000 børn og unge vokser op i familier med psykisk sygdom. Vi beskrev, hvordan det påvirker det enkelt barn og unge – ofte på langt sigt. Og vi beskrev hvor dyrt det er for samfundet ikke at hjælpe børnene, de unge og familierne. Nederst i denne artikel er et link til DanmarkC TV omtale.

DanmarkC TV fik fat i den nye formand for Det nære Sundhedsvæsen, Pernelle Jensen (V) i Region Syddanmark.

Region Syddanmark er meget opmærksom på Danske Regioners anbefaling af hjælp til børn og unge i familier med psykisk sygdom. Men regionen er gået et vigtigt skridt længere, oplyser Pernelle Jensen, Fredericia.

Senest er der oprettet Center for Pårørendeinddragelse (CEPI) i psykiatrien, men det er ikke det hele, fortæller Pernelle Jensen: Vi skal også have børn og unge med, hvor der er somatiske sygdomme i familien, og naturligvis også dødsfald. “Et sygdomsforløb der ender med et dødsfald påvirker børn og unge voldsomt.”

“Familierne, børnene og de unge skal screenes, således at den nødvendige hjælp bliver individuelt tilpasse,” fortæller Pernelle Jensen. “Det kræver en familiesamtale, og vi har allerede ansat en pårørenderådgiver.”

“Familierne, børnene og de unge skal screenes, således at den nødvendige hjælp bliver individuelt tilpasse, set kræver en familiesamtale, og vi har allerede ansat en pårørenderådgiver.”
Pernelle Jensen
Udvalgsformand,Det nære Sundhedsvæsen, Region Syd

For at hjælpen kan nå ud til det enkelte barn, den unge og hele familien, kræver det et godt samarbejde med både kommuner og civilsamfundets organisationer. I det oplæg udvalget har behandlet, indgår såvel uddannelse af personale og tema-dage. 2023 bruges til en opstart og ikke mindst uddannelse, og fra 2024 er tilbuddet om hjælp fuldt implementeret.

Pernelle Jensen fortæller, at de enheder der er tænkt på er: OUH, Sygehus Lillebælt, Sygehus Sønderjylland, Sydvestjysk Sygehus og Psykiatrihuset.

“Vi har indstillet til Regionsrådet at der bevilliges 1,1 million i 2023, og 3,5 millioner de efterfølgende år,” slutter udvalgsformand Pernelle Jensen.

Hvornår regionen beslutter indstillingen fra Det nære Sundhedsvæsen er endnu usikkert, men fremgår ikke af dagsordenen for det kommende møde.

Link til tidligere artikel, der beskriver behovet for hjælp til 310.000 børn og unge i Danmark HER.