Pressemeddelelse

Babycafé om sang og sangbøger

Udgivet af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Er du på barsel? Fredericia Bibliotek og Mødrehjælpen inviterer sammen til Babycaféer, hvor du, sammen med din baby, kan få inspiration til det gode barselsliv og møde andre forældre på barsel.

Lær nye sanglege
Hver Babycafé starter med lidt hygge og snak, hvorefter der er et oplæg eller en aktivitet ca. 10.30. Denne gang får vi besøg af Jane Beuschau fra Den Kreative Skole, som lærer os sanglege og fortæller om, hvorfor sang og sanglege er så godt for dig og din baby.

Praktisk info
Tid: 19. april 2023 kl. 10.00
Sted: Fredericia Bibliotek, 3. sal 
Ingen tilmelding, bare drop-in.
I samarbejde med Mødrehjælpen Fredericia.

KontaktinfoMette S. Thomsen 2294 0457