Ny tryghedsmåling: Mange er pressede i arbejdslivet
Arbejdsløsheden i Danmark er rekordlav, og mange brancher efterspørger arbejdskraft. Alligevel frygter danskerne i stor stil at miste deres job og ikke kunne finde et nyt, hvis det skulle ske. Særligt manglende faglige kompetencer, et opskruet tempo og et skrantende fysisk og psykisk helbred påvirker utrygheden i arbejdslivet. Det viser TrygFondens nye Tryghedsmåling om danskernes arbejdsliv, der offentliggøres i dag.
Vores arbejdsliv er et afgørende fundament for vores tryghed. I en tid med rekordhøj beskæftigelse og mangel på arbejdskraft springer det derfor i øjnene, at næsten hver fjerde på det danske arbejdsmarked ifølge TrygFondens nye tryghedsmåling er utryg for at miste sit job. Hver tiende er ligefrem meget utryg. Samtidig bedømmer hver femte deres jobchancer ganske negativt og angiver, at de vil få svært ved at finde et nyt job, selvom de er villige til fx at gå ned i løn eller flytte.
Men målingen viser også en stor splittelse i arbejdsstyrken, for mens mange er bekymrede og utrygge for at miste deres job, er der fuld fart på en anden del af arbejdsstyrken. Bl.a. svarer 38 pct., at de slet ikke er utrygge for at miste deres job.
– Den store forskel på følelsen af tryghed i den samlede arbejdsstyrke er så markant, at man kan tale om et regulært A- og B-hold. For mens mange har stor tiltro til deres muligheder på arbejdsmarkedet, er det bekymrende, at helt op til en fjerdedel af den danske arbejdsstyrke er utrygge for at miste deres job – og nogle endda meget utrygge. Det er ikke mindst bemærkelsesværdigt, fordi det sker i en tid med rekordhøj beskæftigelse og fortsat godt gang i økonomien, siger Kristian Weise, underdirektør i TrygFonden.
Ikke overraskende er der færrest joboptimister blandt den ældre del af arbejdsstyrken. De er ikke som sådan nervøse for at miste jobbet, men sker det, regner kun en tredjedel med at kunne finde et tilsvarende job igen. Blandt de 30-49-årige regner 42 pct. med at kunne finde et tilsvarende job forholdsvis hurtigt.
– Ser vi på årsagerne til utrygheden for ikke at kunne finde et nyt job, handler det især om manglende kvalifikationer eller forældede kompetencer. Mere end hver tredje angiver således et mismatch mellem udbudte jobs og egne kvalifikationer, og mange synes, at den teknologiske udvikling på deres arbejde går for stærkt til, at de og deres kollegaer kan følge med. Faktisk gælder dette på tværs af både alder og køn, fortæller Kristian Weise.
Jobutrygheden har direkte indflydelse på vores økonomiske tryghed – eller mangel på samme. Generelt er de danske familier dobbelt så utrygge for deres økonomi som før krigen i Ukraine, den højere inflation og de stigende energipriser. 26 pct. er decideret utrygge for deres husstandsøkonomi, hvoraf 7 pct. er ’meget utrygge’.
Mest utrygge er de 30-49-årige – børnefamilierne med mange faste udgifter – mens både de 50+ årige og dem under 30 år ligger under gennemsnittet. Det er særligt tanken om pludselige udgifter, der giver anledning til bekymring og skaber utryghed.
”Det syge arbejdsmarked” kalder på handling
En anden væsentlig katalysator for jobutrygheden er danskernes skrantende helbred. Det gælder både det fysiske og psykiske helbred og rammer bredt blandt de danske lønmodtagere.
I den nye tryghedsmåling angiver mere end 4 ud af 10 i arbejdsstyrken, at de har hyppige smerter – 22 pct. på daglig basis og 19 pct. på ugentlig basis. Mere end halvdelen oplever, at smerterne hæmmer deres evne til at arbejde.
Ser man på det psykiske helbred, er tallene ikke meget bedre. Her angiver flere end hver tredje, at de oplever risiko for jobbetinget stress, udbrændthed og nedslidning.
– Tallene for både det fysiske og psykiske helbred er bekymrende høje. 35 pct. frygter psykisk nedslidning, mens 44 pct. frygter fysisk nedslidning. Det kalder på et fornyet fokus fra alle parter på at få vendt udviklingen, siger Kristian Weise.
TrygFonden har allerede drøftet resultaterne i den nye tryghedsmåling med en række repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og delt tryghedsmålingens resultater med dem.
– Vi har allerede præsenteret resultaterne for centrale aktører blandt både arbejdstagere og arbejdsgivere. Interessen fra begge sider har været stor, og vi håber, at de og mange flere finder den nye viden relevant og brugbar i arbejdet med at målrette indsatser og eventuelt nye initiativer på arbejdsmarkedet, siger Kristian Weise og tilføjer:
– Og selvom der er flere alvorlige tendenser, som vi bør være opmærksomme og reagere på, er det også værd at hæfte sig ved, at de fleste heldigvis er ret glade for deres arbejde.
Utrygge tendenser
Nogle af de forhold, der kan gøre danskerne utrygge i arbejdslivet, har i mange år ligget ganske stabilt, men i 2022 faldt trygheden. Særligt er mange flere utrygge for pludselige udgifter.
Smerter som hæmsko
56 pct. har oplevet at blive hæmmet af smerter i deres arbejde i løbet af de sidste tre måneder. For 11 pct. er det en daglig foreteelse.
Økonomisk tryghed
Den økonomiske utryghed i danske familier har været stejlt stigende i krigs- og inflationsåret 2022.
Teknologi og tempo
Hver fjerde synes, at den teknologiske udvikling går for stærkt på deres arbejde.
Nødvendige kvalifikationer
Mere end hver anden mangler faglig opdatering.
Jobbet og livet
De fleste i arbejdsstyrken er ret glade for deres arbejde – og det afspejles i den generelle tilfredshed med tilværelsen.
Arbejdsrisici
Flere end hver tredje oplever risiko for jobbetinget stress, udbrændthed eller nedslidning. Blandt omsorgspersonale alene er andelen endnu højere.
Stillet til alle svarpersoner i arbejdsstyrken, i alt 3.593. 7 pct. har svaret Ved ikke.
Kilde: Tryghed i arbejdslivet – Tryghedsmåling 2022
Kræfter til andet
Knap hver tredje er typisk for træt til andet efter endt arbejde.
Om TrygFondens Tryghedsmåling
Siden 2004 har TrygFonden løbende taget temperaturen på trygheden og utrygheden i Danmark inden for en lang række individuelle og samfundsmæssige parametre. Den nye måling er 12. udgave af TrygFondens Tryghedsmåling. Mere end 3.000 respondenter i den arbejdsdygtige alder har deltaget i undersøgelsen, og dataindsamlingen er foretaget i november-december 2022.
Hele TrygFondens Tryghedsmåling 2022 kan downloades her:www.tryghed.dk/arbejdsliv
Mest sete
