Hjælp Voldsofre: Ventetiden ved domstolene er opslidende for ofre for forbrydelser
Denne artikel af advokat Helle Hald, SIRIUS advokater, bringes med tilladelse fra Hjælp Voldsofre
Den er gal med lange ventetider i vores retssystem. Senest kunne jeg i Berlingske Tidende læse om erhvervslivet, der tager alternative konfliktløsningsmodeller i brug, og om en ung tiltalt mand, hvor det tog 964 dage at blive frikendt. Jeg har hørt om virksomheder, der har været ofre for hærværk, og må se langt efter politiets hjælp. Ofrenes synspunkt mangler. Vi er nødt til at have fokus på, hvad de lange ventetider betyder for dem, der har været udsat for en personforbrydelse.
For ofre for personforbrydelser er det i langt de fleste tilfælde alt afgørende, at der sker noget i en sag hurtigt og effektivt. Som talsperson for Hjælp Voldsofre har jeg mange gange udtalt, hvorledes ofre for personforbrydelser i forbindelse med aktuelle sager, giver udtryk for, at det betyder mere for dem, at en sag bliver behandlet hurtigt fremfor, at den person, der har krænket dem, får en lang straf. Det turde herefter at være oplagt, at de lange ventetider i retssystemet er særdeles belastende for ofre for personforbrydelser, som jeg i det følgende vil kalde for forurettede, hvilket er retsplejelovens udtryk for ofre. Udtrykket forurettede giver efter min opfattelse en fin beskrivelse af, hvad det betyder at være udsat for en personforbrydelse – man føler sig forurettet, hvori der på en måde ligger en vis ”ret” til at være vred.
I mange tilfælde må forurettede vente lang tid på, at en sag bliver fordelt til en sagsbehandler hos politiet. De oplever, at efterforskningen tager lang tid, og senere at det tager lang tid at få en juridisk vurdering af om der skal rejses tiltale. Den lange sagsbehandlingstid hos politiet er dog ikke emnet i denne kronik.
Ligesom advokat Kåre Traberg Smith, der i en kommentar i Berlingske Tidende den 16. februar 2023 fortæller, at han bliver kontaktet af retten, der vil beramme sager til 2024, bliver jeg kontaktet med samme besked. For en forurettet der dagligt tænker på en given aften, hvor vedkommende blev overfaldet, er det tæt på at verden falder sammen, når de får at vide, at ”deres sag” først kommer for retten i 2024.
Der er ikke andet at sige til det end, at det er dybt frustrerende, stigmatiserende og føles krænkende de forurettede, at sagerne ikke bliver gennemført i retterne hurtigere end tilfældet er. Jeg skriver kun om konsekvenserne for de forurettede, hvilket er mit område, men jeg er fuldstændig klar over, at det også kan være belastende for en tiltalt at skulle vente lang tid på, at straffesagen kommer for retten.
Hvis der er tale om arrestantsager, altså sager hvor nogen sidder varetægtsfængslet, er det helt naturligt, at sagen behandles hurtigere end andre sager. Det er således et grundlæggende princip i dansk ret, at ingen må sidde frihedsberøvet/varetægtsfængslet længere end højst nødvendigt, og det betyder, at det kan være en kæmpe fordel for de forurettede, hvis der er tale om en arrestantsag. Det har tilmed flere positive konsekvenser – for de fleste forurettede føltes det som en lettelse, at de i tiden, mens de venter på en dato for en retssag, i det mindste ikke risikerer at kunne støde på den sigtede/tiltalte i køen i supermarkedet eller på gaden. På den måde føles en varetægtsfængsling som noget effektivt for den forurettede. Så langt så godt.
Imidlertid er det langt fra alle sager, hvor der sker varetægtsfængsling, hvilket jo igen kan hænge sammen med, at politiet har knappe ressourcer og således ikke i tilstrækkelig grad har rykket hurtigt ud og har sikret beviser, der kan skabe en begrundet mistanke om en given alvorligere forbrydelse og dermed sikre et anholdelses- og varetægtsfængslingsgrundlag.
Jeg har i mit virke som privatpraktiserende advokat utallige eksempler på, at sager, efter at have ventet i op mod 9-12 måneder på at blive fordelt hos en sagsbehandler hos politiet, endelig bliver færdigefterforsket og afleveret til en jurist. Der rejses tiltale, og sagen sendes til retten – og så venter vi igen. Jeg har i skrivende stund en klient, der afgav forklaring i byretten i marts og således har ventet næsten 2 år –for at få en dato for ankesagens behandling i landsretten. For flere andre klienter er situationen, at det er ca. 1 år siden, anklagemyndigheden sendte sagen til byretten, og vi har stadig ikke fået en dato for retssagen.
Jeg tror ikke, at jeg eller mennesker, der ikke har prøvet at være forurettet i en sag om personkriminalitet, kan sætte præcise ord på, hvad det betyder at gå at vente så længe. Med tilladelse fra en af mine klienter kan jeg således citere følgende:
At skulle møde i retten og afgive vidneforklaring, er som at blive udsat for volden igen ret mentalt. Det tager mig flere dage at sætte mig op til at vidne igen, og jeg skal bruge flere dage på at få styr det mentale igen. At jeg igen og igen skal udsætte for denne mentale tilstand, er på ingen måde retfærdig
Derfor må jeg som ofrenes advokat og talsmand for Hjælp Voldsofre komme med en kraftig opfordring til vores nye justitsminister – det kan kun gå for langsomt med at få set på sagsbehandlingstiden i domstolene. Det er forfærdeligt og frustrerende for de forurettede, men det er også frustrerende for de tiltalte, formentligt for domstolspersonalet selv, for anklagemyndigheden og i den sidste ende for samfundet, idet både den potentielt dømte eller frifundne og den forurettede i mange tilfælde er sat fuldstændig ud af funktion, ude af stand til at arbejde, ude af stand til at restituere og fastlåste i en venteposition, som kan være særdeles psykisk belastende.
Ofre for personforbrydelser bliver i den grad svigtet i det danske system, således som det fungerer på nuværende tidspunkt. De venter hos politiet ofte længe på, at en sag kommer en sagsbehandler og herefter igen, mens sagen bliver efterforsket og ligger til juridisk vurdering. Hvis der bliver rejst tiltale, venter de længe på, at der findes en dato for retssagen, hvortil kommer, at mange sager bliver anket, hvorefter der igen ventes på at få en dato for ankesagen.
Sidst men ikke mindst venter de længe på at få erstatning udbetalt. Søndag den 29. januar 2023 var jeg som talsperson for Hjælp Voldsofre inviteret i TV2 News for at kommentere på den øgede ventetid i Erstatningsnævnet. Således havde man i 2022 en intention om, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid skulle ligge på 125 dage.[1] Det kunne ifølge TV2 konstateres, at man i 2022 var oppe på en sagsbehandlingstid på ca. 215 dage.[2]
For de forurettede handler det ikke om penge. Det handler ganske enkelt om, at når først erstatningen står på kontoen, føles det som om, at sagen er slut, at den forurettede kan komme videre i sit liv og lægge sagen bag sig.
Vi skal gøre det bedre!
[1] Mål- og resultatplan for Civilstyrelsen 2022
[2] TV2 Nyheder: Et cirkelspark i hovedet blev starten på mange års kamp – situationen er så grel, at minister nu griber ind – 29. januar 2023
Mest sete
