FREDERICIA

1,6 mio. europæere har underskrevet protest mod minkavl. Underskriftsindsamling stoppet før tid

Af Steen Knudsen - tv@danmarkc.tv

De mange borgere har underskrevet for, at få stoppet pelsbranchens avl af mink, ræve og mårhunde en gang for alle. EU Kommissionen arbejder på et lovforslag.

Det er 84 organisationer der står bag den europæiske underskriftsindsamling med et borgerinitiativet “Fur Free Europe”, som altså stopper nu.

Med 1.635.000 underskrifter mener organisationerne der er nok, og stopper efter 10 måneder nu, og ikke som planlagt den 18. maj.

World Animal Protection
Det er overvældende så stor tilslutning, der har været til vores call to action, og med langt mere end den påkrævede million underskrifter er EU Kommissionen nu forpligtet til at tage sagen op”, siger Esben Sloth, programchef i World Animal Protection, der er én af de mere end 80 organisationer bag indsamlingen.

Esben Sloth, programchef, World Animal Protection

Der er i Europa Parlamentet begejstring at spore blandt de danske parlamentarikere for, at der er så stor og bred en tilslutning, og ikke mindst opbakning, til et decideret forbud mod avl af mink, ræve og mårhunde.

Margrete Auken
Det gør vores arbejde meget lettere, når der er så stor opbakning fra borgerne i EU, der ikke vil acceptere, at dyr bliver behandlet så elendigt, som pelsbranchen desværre har gjort i årevis,” siger Margrete Auken (SF), der sidder Europa Parlamentets arbejdsgruppe i forbindelse med borgerinitiativet ’Fur Free Europe’: “Med underskrifterne i hånden har vi større chance for at presse EU-Kommissionen til at indføre et samlet forbud for hele EU, og det vil ikke kun være et kæmpe fremskridt for dyrevelfærden, men også gavne miljøet,”.

EU Kommissionen
Det er omkring to år siden EU Kommisionen påbegyndte arbejdet med en ny dyrevelfærdslov for hele EU. Går alt som det skal, vil arbejdet være færdig i efteråret 2023, og derfor kommer denne underskriftsindsamling på et tidspunkt, hvor Kommissionen kan tage den med i overvejelserne.

Hvis vi afleverer vores underskrifter, mens Kommissionen alligevel er i arbejdstøjet, er der endnu større muligheder for, at vi kommer igennem med vores krav om et generelt forbud mod pelsavl i hele EU. Og jeg tror faktisk også, at der er gode chancer for, at vi kan få indført et importforbud oveni. Dermed bortfalder enhver diskussion om, at pelsproduktionen flytter til udlandet med dårligere dyrevelfærd til følge,” siger Esben Sloth.

Mink lever hele deres liv i små bure. I naturen er de vilde dyr vant til at færdes over flere kilometer, hvor de svømmer, jager, parrer sig og leger. Nu har 1,6 millio0ner borgere i EU skrevet under for at få forbudt pelsavl.

Fakta
I 2021 fik et lignende borgerinitiativ, under parolen ‘End The Cage Age’, EU Kommissionen til at love, at de ville arbejde for, at afskaffe bure og tremmer i landbruget, da 1,4 millioner skrev under i protest mod bure og tremmer i landbruget. 
Det er blandt andet det som Kommissionen arbejder på i forbindelse med den kommende dyrevelfærdslov, der skal gælde for hele EU.

Foto: World Animal Protection