112

Efter 20 års tjeneste får TrekantBrand nye motor-og redningssprøjter

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Udskiftning er iværksat, og sker løbende over de kommende tre år

Store investeringer træffes af politikerne, og de har fulgt den vedtagne køretøjs- og materieludskiftningsplan, og derfor er TrekantBrand i disse år i gang med en omfattende udskiftning af køretøjer.

Det er også mere end tiltrængt. En stor del af de eksisterende store køretøjer er faktisk mere 20 år gamle, og rigtig godt brugte. Når dertil lægges, at de slet ikke lever op til de beredskabskrav der er nu, er det sund fornuft.

I denne tid er der nye motor- og redningssprøjter, på vej rundt til de samarbejdende stationer under den fælles ledelse, der udgør TrekantBrands. Det drejer sig om 11 at de store biler i løbet af de næste kommende tre år.

Hver ting på sin plads – og en brandmand kan pladserne i søvne

Nørder i brandbiler vil sikkert sætte pris på denne oplysning: Køretøjerne er indkøbt som en del af et stort fællesudbud med andre beredskaber i Danmark, og bygger på et Scania P410 chassis, med en speciel udgave af Rosenbauer ET opbygning.

TrekantBrand fortæller yderligere om bilerne: “Fokus i opbygningen har være på funktionalitet og arbejdsmiljø, og køretøjerne er udrustet til, sammen med vores vandtankvogne, selvstændigt at kunne håndtere hovedparten af de hændelser vi kommer ud for. Alle Motor- / redningssprøjterne er som udgangspunkt udrustet identisk, så de kan anvendes bredt i hele ansvarsområdet. Alt materiel og udrustning er opmærket med vægtklasser for at forebygge mod tunge løft, og vores koncept for ”Rene Brandmænd” er en integreret del af opbygningen.

Den moderne teknik vinder også indpas i kabinen, og særligt her med et kamera i forruden. Det er for at styrke samarbejdet mellem vagtcentralen og skadestederne, at alle køretøjerne bliver udstyret med kamera i forruden, der kan sende live video ind til brug på vagtcentralen eller operationscentret. “Det kan være medvirkende til en hurtig rekvirering af yderligere assistance, hvis der skulle være behov for det, eller en bedre koordinering mellem skadestedet og Operationscentret ved de større og længerevarende hændelser.”, fortæller TrekantBrand

Kabinen er fyldt med elektronik og sikkerhed

Når motor- og redningssprøjterne er leveret, skal mandskabet uddannes i at bruge dem, før de indsættes operativt. Men så har vi også et endnu bedre beredskab til at passe på os og samfundets værdier når ulykken måske rammer.

Foto: TrekantBrand