FREDERICIA

“Friluftsrådet Trekantområdet” taler friluftslivets sag

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

“Friluftsrådet Trekantområdet” omfatter Billund, Vejen, Vejle, Kolding og Fredericia Kommuner

Lokalt er det Karl Aage Dahl der står i spidsen for bestyrelsen og arbejdet med at give os alle mulighed for lutter gode oplevelser i naturen.

Friluftsrådet arbejder for at forbedre muligheder for friluftsliv for alle. “Det gør vi ved at tale friluftslivets sag politisk – lokalt og nationalt, gennem projekter og ved at samle interesserne om friluftsliv”, fortæller Karl Aage.

Bag Friluftsrådet står en lang række organisationer, som på den ene eller anden måde har tilknytning til naturen, eller blot udendørs aktiviteter, som eksempelvis speedway.

DanmarkC TV skrev i december om den “Blå Skole”, og bragte et længere indslag om det store projekt. Det kan du gense ved at klikke HER. Kirstinebjergskolen, afdeling Bøgeskovvej, fik 63.300 kroner i tilskud fra Friluftrådet til projekt Blå Skole. 

Årsmøde hos “Friluftsrådet Trekantområdet”
Torsdag den 9. marts 2023 kl. 18.00 – 21.00,
Kirstinelyst, Frederikshåbvej 41, 7183 Randbøldal.

Du kan læse mere om det lokale Friluftsråd HER. DanmarkC TV følger op senere.