ERRITSØ

2.500 samlet til EGIF Cup 2023

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Erritsø placerer sig på Danmarkskortet med – måske – Danmarks største fodboldstævne

De mange deltager er samlet i Erritsø-Hallen over to weekender, og der spilles fodbold som gjaldt det livet. På billedet ses et U7 mix. “Grundlæggende handler det ikke om at vinde, men have en fed oplevelse,” fortæller stævneleder Jesper Wagner til DanmarkC TV.

Derfor er der også præmier til alle deltagere, og det kan kun lade sig gøre takket være de mange og loyale sponsorer. ““Uden dem kunne det slet ikke lade sig gøre, og vi er virkelig taknemmelig for deres støtte“, tilføjer Jesper.

I fodboldsprog er det et såkaldt breddestævne, der giver plads til mange, og dermed adskiller sig fra eliteidrætten. Det piller dog ikke ved begejstringen, som er helt i top ved både spillere og de mange fremmødte forældre, der hepper på deres spiller og hold.

Der er så mange frivillige – spillere, trænere og forældre – at Jesper ikke har tallet på hånden. Dertil skal lægges alle de “sorte dommere”, som sørger for alle regler bliver overholdt.

EGIF Cuppen afvikles for 35. gang. Det kunne have været 37, men to år med corona medførte desværre at stævnet blev aflyst.

DanmarkC TV bringer senere et TV indslaget fra det store stævne.