
Dækningsafgiften skal væk – Mere gæld skal indfries

Læserdebat af Tommy Rachlitz Nielsen, byrådsmedlem og gruppeformand, Det Konservative Folkeparti. Ternevej 1, 7000 Fredericia.
Budgetforhandlingerne er på vej ind i den afgørende fase, og hos Det Konservative Folkeparti arbejder vi hårdt for at skabe mere råderum. Det være sig i forhold til såvel borgere og virksomheder, som i kommunens økonomi.
Vi har nu fået bekræftet at Fredericia Kommune får statsstøtte til at fjerne dækningsafgiften. Det betyder, som vi tidligere har fortalt, at hvis vi fjerner dækningsafgift for 32 millioner om året i 4 år, altså i alt 128 millioner, koster det os kun 64 millioner. Og det vel og mærke penge som vi alligevel har liggende i kassen og ikke må bruge. Dermed koster det på ingen måde penge til hverken velfærd eller anlæg. Nu har Det Konservative Folkeparti så fundet endnu en god grund til at fjerne dækningsafgiften og til at det bliver endnu billigere end først forventet. Kommunen ejer nemlig selv en lang række bygninger, hvoraf der betales dækningsafgift. Når dækningsafgiften fjernes sparer vi det beløb oven i den kompensation, vi får fra staten. Det koster os altså mindre end først antaget at fjerne en skat, som stiller os dårligere i konkurrencen med vores nabokommuner når virksomheder skal vælge, hvor de vil etablere sig. Vi har derfor bedt forvaltningen om en oversigt over, hvor meget Fredericia Kommune selv betaler i dækningsafgift, så vi kan tage den besparelse med i budgettet.
Det Konservative Folkeparti ville også gerne søge staten om kompensation til sænkning af kommuneskatten så borgerne kunne få lov til at beholde flere af deres egne penge, nogen som mange familier kunne få brug for i de tider, vi er på vej ind i. Det var der desværre ingen opbakning til i Økonomi og Erhvervsudvalget, end ikke blandt de andre partier, som hævder at være borgerlige. Det giver derfor ikke så meget mening at kæmpe for en sænkelse af personskatten i kommunen.
Vi går derfor benhårdt efter, at vi bruger nogle af de penge, der ligger i vores hårdt pumpede kommunekasse, og som vi vel og mærke ikke må bruge, til at lave ekstraordinære afdrag på nogle af de mange lån, kommunen har. Der er over tid optaget mange lån til anlæg, ligesom vi har en større feriepengeforpligtelse, som forrentes ret hårdt. Ekstra afdrag og indfrielse af lån vil betyde færre udgifter til renter og afdrag i fremtiden, altså frigørelse af likvide midler. Vi har derfor bedt forvaltningen om en oversigt over alle kommunens lån, lånetype og rentesats, så vi kan indfri de dyreste lån først.
Det er en god økonomisk politik at pengene har det bedst i borgernes egne lommer. Kommunen skal ikke have en overfyldt kassebeholdning og slet ikke i en tid, hvor pengene er særlig tiltrængt i borgernes lommer. Vi har et minimumskrav til en kassebeholdning på 150 millioner, men i øjeblikket nærmer den sig kraftigt en halv milliard. Det giver ganske enkelt ikke mening i disse tider.
Det Konservative Folkeparti arbejder for at Fredericia Kommune får et stærkere fundament at bygge videre på og det først trin på den stige er en sund økonomi.
Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:
1. Formål og Indhold:
- Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
- Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
- Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
- Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
- Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.
2. Format og Omfang:
- Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
- Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
- Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv
3. Publicering og Redaktionel Praksis:
- Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
- Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
- Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
- Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.
4.Kommentarer til debatindlæg:
- Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
- DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
- Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
- Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv