Læserdebat

Handicapråd: Budget kan ramme hårdt

Læserdebat P.V.A Fredericia Handicapråd, Formand Jan Filbært

Vi havde i Handicaprådet en tro på, at det siddende byråd ville tænke og agere anderledes ved dette års budgetforhandlinger.

Desværre ser vi nu et budget der igen rammer de handicappede og udsatte borgere i Fredericia.

Nogle af hovedoverskrifterne i dette års budget har også været med i de tidligere års budgetter og viser dermed at man ikke ønske at tænke anderledes i forhold til de nævnte grupper.

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET

IDRÆT FOR SINDSLIDENDE

BESKÆFTIGELSES- OG SUNDHEDSUDVALGET

SENIOR- OG SOCIALUDVALGET

BESPARELSE PÅ DEN ORDINÆRE STU

NEDLÆGGELSE AF DET MIDLERTIDIGE BOTILBUD KOMPETENCEKOLLEGIET

NEDLÆGGELSE AF FRITIDSFAMILIER

HEADSPACE

INDGANG H OMLÆGGES OG UDFASES TIDLIGERE

RUSMIDDELINDSATSER FOR UNGE

Vi mener godt man kan finde pengene et andet sted også selv om at man er underlagt et budgetloft.

Vi må og skal tænke i mennesker først frem for i ”døde” ting, de udsatte og handicappede borgere har behov for at få et solidt fundament i deres liv, et fundament de kan stole på også er der i fremtiden.

Vi har områder hvor man i tidligere budgetter har overført og oprettet midler til, midler som man i dag godt kunne ændre på og fører over til de handicappede og udsatte borgere.

Et eks. støtten til Fredericia teater.

Vi kan ikke have store grupper i vores kommune der mister muligheden for hjælp alt i mens vi har områder der får midler hvor kun en lille del af kommunens borgere får glæde af det.

Vi er i Handicaprådet bevidste om, at pengene ikke hænger på træet, men for at vi kan komme i mål med at udvikle og skabe nogle ordentlige forhold for vores handicappede og udsatte borgere, er det nødvendigt at de nævnte grupper ikke bliver en del af dette års spare budget, men at man i stedet tilfører midler, således vi kan få skabt udviklingen og et solidt fundament for de nævnte grupper.

Vi må og kan ikke spare os ud af dette her, vi skal og må investereos ud af det, således vi fremadrettet får skabt nogle overskrifter der kan holde fremadrettet.

Som vi tidligere har skrevet til jer i byrådet, så lad borgerne være en del af forhandlingerne, lad borgerne være med til at sætte stregerne på fremtidens handicap og udsatte område.

Lad udviklingen komme fra borgerne og ikke fra 21 medlemmer af byrådet, hvis ikke man vil se i denne retning taber man efter vores mening en hel del borgere på gulvet og udgifterne vil fremadrettet blive væsentligt større.

Dette års budget forhandlinger er i kun i opstartsfasen, så der er stadigvæk mulighed for at gentænke overskrifterne.

Vi vil gerne fra Handicaprådets side stille os til rådighed med ideer og tanker til hvordan vi kunne se budgettet for de handicappede og udsatte borgere.

Vi kan i fællesskab få skabt nogle overskrifter der vil kunne holde mange år frem, vi skal blot turde tænke anderledes, således vi udvikler frem for at afvikle.

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv