FREDERICIA

Så er der rundvisning på kulturkasernen

Af Tommy Raun - thr@danmarkc.tv

Brænder du efter at se, hvordan den gamle Bülows Kaserne ser ud indvendigt? Og vil du gerne høre om, hvordan der arbejdes med at omdanne bygningerne til Kulturkaserne? Nu har du mulighed for at komme på rundvisning og få mere at vide om projektet

Hver torsdag eftermiddag kl. 16 inviterer Kulturkasernen på rundvisning for alle interesserede. Her kan man komme en tur rundt i de fantastiske bygninger og få et indblik i alle de ting, der allerede er i gang bl.a. i Eksercerhuset, Lydmurens øvelokaler, Bülows Makerspace, Fredericia Esport osv. Man kan også høre om de mange planer, der er for fremtiden og hvordan man kan komme til at være med i processen.

Rundvisningen varer ca. en time og guiden er Kristian Lykkebo, der er projektleder for Kulturkasernen. Mødested: Gården ved træerne.

Den første rundvisning afholdes torsdag d. 11. august. Det er gratis at komme med på rundturen, men man skal tilmelde sig på forhånd på fredericia.nemtilmeld.dk. Større grupper kan bestille rundvisninger på andre tidspunkter ved at kontakte Kristian Lykkebo på kristian.lykkebo@fredericia.dk.