Læserdebat

EU`s økonomiske Bazooka

Karsten Byrgesen, Byrådsmedlem for Nye Borgerlige – har startet en debat

Selv den stærkeste kriminelle organisation og diktaturstat ryster ikke i sin grundvold fordi en enkelt gruppe, celle eller by brænder ned. De næste i rækken ser deres chance og springer villigt til. Så længe der er penge og ”nye” penge til rådighed, går livet videre. Putins diktatur har, indhyllet i en udklædning som demokratur, levet og udviklet det enorme land, med vestlig kapital og teknologi. Rusland blev i 1986 med Mikhail Gorbatjov vestliggjort med Perestrojka programmet, der skulle bringe Sovjetunionen i en demokratisk retning. Det lykkedes på overfladen, og vestlige økonomiske interesser strømmede til med Dollar tegn i øjnene. Men vinden er vendt og retræten er en kendsgerning.

Putin er gået fra sleske smil og skulderklap til kynisk krigsforbryder. Putin skal standses, men det bliver ikke med en klunset EU hær, det kommer til at ske. Heller ikke selv om Danmark mod forventning fravælger EU forsvarsforbeholdet. Napoleon prøvede og Hitler prøvede men de løb begge tør for ressourcer og politisk opbakning. Putin skal væltes indefra, og her kommer EU´s økonomiske Bazooka til sin ret. EU er verdens stærkeste marked og økonomi. EU er klar i mælet, og skrappe sanktioner ”fyres af” mod Putin. Den medicin har sin virkning. Kriminelle organisationer og diktaturer fungerer nemlig ikke uden penge, mange penge. EU skal ikke kendes som en krigsorganisation, selv om det er det, JA siden ønsker. EU`s styrke er og bliver handel og økonomi og lad det blive ved det. Men drømmen om et Europas Forenede Stater fungerer ikke uden et stærkt og slagkraftigt militært instrument. Her fejler EU og derfor skal der stemmes NEJ til ophævelse af EU forsvarsforbeholdet og NEJ til mere EU. Der èr brug for en stærk militær organisation og det har vi i NATO. NATO er verdens største og stærkeste militære alliance, og den skal ikke udfordres af snævre europæiske statsledere og generalers drømme om at verden ikke består uden et EU ledet forsvarssamarbejde. EU er en handelsorganisation der med økonomiske og ikke voldelige midler, skal sikre medlemmernes velfærd og varers frie bevægelighed. EU`s flag skal ikke ”pryde” kampvogne, fregatter og jagerfly. Jeg stemmer NEJ til det cirkus. EU skal ikke militariseres med Danmarks hjælp.  

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv