LOKALSPORT
FC Fredericia henter forsvarsspiller i Silkeborg
24 årige Sune Kiilerich fra Silkeborg skifter til FC Fredericia. Kiilerichs kontrakt med Silkeborg stod til udløb til sommer. Men Silkeborg har indvilliget i at ophæve samarbejdet, så Kiilerich kan skifte til Fredericia.
Kiilerich nåede på 3 et halvt år at spille 55 ligakampe for Silkeborg.
Silkeborg har en bred trup i forsvaret og det har derfor i den seneste tid været svært for Kiilerich at tilspille sig en fast plads der. I Fredericia håber Kiilerich at have en større chance for en plads i startopstillingen.