Læserdebat

At gemme sandheden bag ”bullshit” er aldrig en god ide.

Læserdebat af : Poul Rand, Calvinsvej 34, 7000 Fredericia. Borgerlig debattør.

Det fremgår helt tydelig af de 3 politikkere fra V,O og D der udtaler sig om ADP’s bestyrelse ikke aner hvad og hvordan en bestyrelse arbejder med og styres. 

Valget af ledelsen i et A/S træffes på generalforsamlingen (dvs. af ejerne og dermed Fredericia kommune igennem byrådet) ved simpelt flertal. Det er altid en god ide at regulere aftaler om ledelsen i en ejeraftale. Den overordnede struktur i et A/S er, at generalforsamlingen vælger et tilsynsråd eller en bestyrelse, bestyrelsen vælger en direktion (daglig ledelse).

Fredericia byråd bør oplyse de indstillede kandidater om deres oplysningspligt til byrådet / økonomiudvalget samt byens borgere. Hvad der skal videregives til de reelle ejere byen borgere, er op til byrådet. 

Åbenhed, intelligens og generel viden har dog ikke præget det gamle byråd og det nye ser ikke ud til at ændre meget på dette. De skal dog have muligheden, før jeg kritiserer dem højlydt. 

Men det er ikke byrådet der holdes udenfor som påstået af nogle lokalpolitikere, men borgerne i Fredericia, der er de reelle ejere. Om de reelle ejere nogensinde er adspurgt omkring ejerskab og ledelses- og åbenheds principperne i ADP og andre kommunale halv- eller hel offentlige foretagender ved jeg ikke.

Det siddende byråd vil nu diskutere ejerstrategi for ADP som om de er ene ejer? måske der burde diskuteres, hvad rammerne er for ejerstrategier, spørgsmålet er når det udlægges som læst i pressen; hvor går grænsen for Fredericia kommunens mulighed for at blande sig i selskabets forhold, uden at være på lige fod med de øvrige interessenter? Har andre interessenter end Fredericia haft udfordringer med lederskabet og bestyrelsen i ADP?

Vi i Liberal Alliance ser hellere at bestyrelsen omplaceres, så der kommer en 100% professionel bestyrelse, idet der efter vores skøn kun er 3 kvalificerede i den nuværende bestyrelse. Byråds udpegede og medarbejdere repræsentanter skal ud. Deres baggrund for bestyrelsesarbejde er politisk  og kosmetisk, der burde måske stå komisk. 

En ejer- og medarbejder kreds der informeres via en professionel bestyrelse efter en forudbestemt aftale, er bedre end en svagt fungerende mormor bestyrelse som visse kredse i det private bruger.

Vi i Liberal Alliance finder det, som de Konservative også gør, underligt at Peter Tind føler sig under informeret, de har haft en mand i bestyrelsen i 6 år? B.la. derfor og med baggrund i andre sager, kunne vi i Liberal Alliance ikke pege på Peter Tind som borgmesterkandidat, da han efter vores opfattelse mangler overblik og lederevner. 

Karsten Byrgesen pegede på Peter Tind fordi Pernille Vermund tydeligt forklarede konsekvenserne af at pege på en rød borgmester. At selvsamme Byrgesen konstant udtaler sig om alt det han ikke kan og ved, bl.a. fordi han ikke er i økonomiudvalget mv. er pinligt. 

Som byrådsmedlem kan man spøge ind til alt i fagudvalg og til ledelsen i økonomiudvalget, også omkring ADP. Det gælder bare om at gøre forarbejdet godt nok. Byrgesen undrer sig over (læs jamrer), at han ikke er i økonomiudvalget, han pegede på Tind som borgmester, som eneste repræsentant for sit parti. Som en der peger på folk uden for magtens centrum, burde det ikke undere, at han ikke er helt inde i varmen. 

Som borger i Fredericia skal der selvfølgelig være ret til aktindsigt i ADP til emner uden for økonomi og direkte forretningsplaner der kan skade ADP’s konkurrence evne, at dette ikke er sikret i en ejeraftale undrer? 

Eilersen (O) vil videre, ja men med hvad og hvordan? 3 bestyrelsesmedlemmer ændrer intet, hun var 1. viceborgmester og burde være vågnet op tidligere, og være kommet videre.

Jeg gentager gerne, at byrødderne  generelt ikke er dygtige nok eller flittige nok til at sætte sig ind i opgaverne og til at håndtere dem til borgernes bedste. Det viser sig især i lokalplanerne og de mange ændringer. 

Byrådsarbejdet kræver mange timer og kan I ikke klare det, så indsæt en suppleant, der kan.

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv