Kort Nyt

Fredericia hjælper Fredericia

Udgivet af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Tirsdag d. 14/12 aflagde borgmester Steen Wrist besøg i julehuset på Ryesplads, hvor frivillige sælger Fredericia Julelotteri, under overskriften Fredericia hjælper Fredericia. Han købte lodder, og han støttede dermed den gode sag.

Salgsboden havde også besøg af byrådsmedlem Peder Tind, som gik en tur igennem gågaden sammen med et medlem fra Lions Club Fredericia for at hjælpe med til at sælge lodsedler.

Fredericia Julelotteri sælges i et samarbejde med Veteranhjemmet i Trekantområdet, Mødrehjælpen, Børnenes Jul i Fredericia og Lions Club Fredericia.

Overskuddet fra lotteriet går ubeskåret til velgørende formål.

Gevinsterne er gavekort på 500 kr. til Fredericia Shoppings butikker. Gevinsterne er bl.a. sponsoreret af Fredericia Shopping. Fredericia Buisness, Miami Tøjeksperten, Monjasa og Middelfart Sparekasse.

De frivillige er tilstede i julehuset onsdag d. 15/12 kl. 15 – 18, fredag d. 17/12 kl. 15 – 19 og lørdag d. 18/12 kl. 10 – 14.

Lodderne kan også købes på udvalgte salgssteder. Alle salgssteder har valgt at sælge lodderne uden indtjening for dem selv, men med et ønske fra dem om at støtte initiativet Fredericia hjælper Fredericia.

Salgssteder:

Miami Tøjeksperten

De Meza

Mr. Fredericia

Vega Garn

Fredericia Isenkram

SuperBrugsen Nymarksvej

SuperBrugsen Erritsø

Billunds Boghandel

Mødrehjælpens Butik

Fredericia Vinhandel