SKÆRBÆK

Så er Skærbækfortællinger bog 10 på gaden – men det bliver den sidste

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Lørdag udkom den 10. bog med Skærbækfortællinger, men selvom at bøgerne er populære, så er det sidste gang Skærbækfortællinger udkommer

Der var en solid lang kø til bogreceptionen, der blev afholdt i Ørsteds mødefaciliteter, da Skærbækfortællinger bog nummer 10, blev lanceret foran et ualmindeligt stort publikum.

Allerede klokken 09:30 ankom de første gæster, og inden længe var parkeringspladsen stuvende fuld af biler. Mange ankom også gående til receptionen. Receptionen skulle være startet klokken 10, men på grund af den lange kø af gæster, blev velkomsttalen blev skubbet en anelse.

Klokken 10:15 var alle gæsterne kommet ind, og blev budt officielt velkommen. Så fik de mange fremmødte en fortælling omkring Ørsteds udvikling gennem tiden. Helt fra da der blev fyret med kul på værket og indtil nu, hvor der fyres med træflis.

Efter en tur gennem Ørsteds historie, blev der serveret kaffe og kringle – og der blev i den grad udvekslet anekdoter og historier gennem de sidste mange årtier.

Der bliver trykt 500 eksemplarer af bogen hvert år. Den første bog fra 2012 er udsolgt og der er kun enkelte eksemplarer tilbage af der øvrige årgange.

Lørdag kan du komme med til bogreceptionen på Skærbækfortællinger bog 10, og høre historien om udviklingen gennem de 10 bøger.

Se med på DanmarkC TV lørdag den 13.november 2021.

Har du en historie eller et arrangement du gerne vil have fortalt? Så kontakt redaktionen på DanmarkC TV – så kigger vi forbi og fortæller historien på TV sammen med dig.