Læserdebat

Hvorfor halter Fredericia bagefter?

Af : Hans Dal, Kongensgade 118,1,th, 7000 Fredericia

I flere år har Landskomiteen til renovering af Fredericia vold, kommunalbestyrelsen, Museerne i Fredericia m.fl. talt om at opføre et Fæstningscenter i Fredericia, men indtil nu er det kun blevet ved snakken.

Andre steder i landet er der gennem årene bygget flere unikke museer og oplevelsescentre som har et stort besøgstal; F.eks. Det ny Moesgård Museum, Tirpitz Museet, Historiecenter Dybbøl Banke m.fl.

I øjeblikket er man ved at opføre et nyt museum ved Dannevirke i Sydslesvig, hvor to fonde; A.P. Møller Fonden og Augustinus Fonden har bevilget 75 millioner kroner. Ved Skamlingsbanken er man i gang med at bygge et nyt oplevelsescenter som A.P. Møller Fonden har støtte med 40 millioner kroner, og i Oksbøl er man ved at bygge Danmarks Flygtningemuseum som kommer til at koste 100 millioner kroner.

Derfor undrer det mig at Fredericia, som har Europas mest velbevarede fæstningsanlæg, og en unik historie om Slaget ved Fredericia, ikke for længst har fået et Fæstningscenter.

Hvert år trækker en weekend i juni måned mange mennesker til Sønderborg, hvor Historiecenter Dybbøl Banke opfører – Kampen om Als 1864 – med masser af aktiviteter for hele familien: Historisk optog gennem byen, en soldaterlejr, et lazaret, en markedsplads, eksercits, kanon affyring, kamp demonstrationer, kuglestøbning, feltgudstjeneste o.m.a.

Hovedbegivenheden er tidlig søndag morgen hvor man gennem renachtment opfører – Slaget om Als – med inddragelse af rollespillere i historiske uniformer, våben, kanoner og lydkulisser, hvor preussiske soldater i ly af nattemørket krydser Alssund, og der foregår hårde kampe mellem de danske og preussiske soldater.

Et lignende arrangement – Slaget ved Fredericia – kunne også opføres i Fredericia i en weekend i juli måned, ved at genskabe udfaldet fra fæstningen 6. juli 1849 i det genskabte voldterræn ved Kongens Bastion. 

I 1849 skete udfaldet fra fæstningen kl. 01.00 om natten og for at opnå den rette fornemmelse for slaget, skal det genopføres sent på aftenen, hvor mørket kan bidrage til oplevelsen.

Samtidig skal der opføres en soldaterlejr som skal være åben for publikum hele dagen. F.eks. i Kastellet eller langs volden overfor Bülow Kaserne. 

Jeg vil opfordre Landskomiteen til renovering af Fredericia vold, Kommunalbestyrelsen og Museerne i Fredericia til at indkalde til et borgermøde for alle interesserede fredericianere og foreninger m.fl., for at skabe en lokal vilje og drivkraft bag oprettelsen af gennemførelse af ”Slaget ved Fredericia”.

Vi trænger til nytænkning i Fredericia omkring 6. juli festlighederne og ”når æ` synnerjyder ka`”, så kan Fredericia også.

Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV
Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.


2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv


3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.


4.Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv