Debat

VISIONSBASERET UDVIKLING AF FREDERICIA


Der er gennem den seneste tid gentagne gange sat spørgsmålstegn ved, hvor vidt Socialdemokratiet vil lede og udvikle Fredericia ved, at udarbejde en vision for Fredericia.

I Socialdemokratiet anerkender vi i høj grad en visionsbaseret ledelse og udvikling af vores dejlige by.

Et rigtigt godt eksempel på værdien af visionsledelse var da et samlet byråd i midten af 0’erne, med borgmester Uffe Steiner Jensen i spidsen, udarbejdede nogle visionære mål for Fredericia. Allerede dengang blev kursen blandt andet lagt for Kanalbyen og erhvervsudviklingen i Taulov. 

En ambitiøs vision må nemlig gerne række længere frem end blot nogle få år. Skal vi være visionære, skal vi også for alvor turde, at lægge retningen for de næste mange år.

Dog mente vi ved sidste års budgetforhandlinger, at visionsarbejde ikke burde være en del af de igangværende budgetforhandlinger, idet vi ser den modsatte arbejdsgang. Nemlig først udarbejdelse af en vision for Fredericia, som så efterfølgende forfølges med mere konkrete handlingsplaner og fagspecifikke politikker, som så i praksis understøttes med konkrete økonomiske prioriteringer.

Fredericias seneste vision udløb ved årsskiftet og her er det vigtigt for Socialdemokratiet, at vi først reflekterer over og evaluerer den udløbne vision, før vi igangsætter udarbejdelsen af en ny. Fredericias nye borgmester, Steen Wrist, vil i løbet af foråret tage initiativet hertil og vi håber meget at hele byrådet i fællesskab vil deltage i dette arbejde.

Herudover finder vi det arrogant, hvis et byråd umiddelbart inden et kommunalvalg udarbejder retningen for Fredericia for de kommende år. Et sådant arbejde bør igangsættes umiddelbart efter det kommende kommunalvalg til efteråret og bredes ud så det inddrager flest mulige i Fredericia.

Samtidig skal der også gøres opmærksom på, at vi jo allerede har flere langsigtede planer og retninger for Fredericia. Eksempler herpå er blandet andet kommuneplanen og ikke mindst tiltrædelsen af FNs Verdensmål for en bæredygtig udvikling. Særligt den sidste er jo i den grad en visionær retning for vores dejlige by.

Socialdemokratiet er altså for visionsarbejde, ikke kortsigtet, hovedløst eller forhastet grundet et snarligt kommunalvalg, men for Fredericias udvikling på den længere bane.

På vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe

Søren Larsen

Gruppeformand

Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV
Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.


2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv


3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.


4.Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv