Læserdebat

Renfærdige og seriøse politikere

Mange politikere taler deres egne evner op, så andre ikke kan genkende dem. Andre politikere taler deres eget område op uden egentlig belæg derfor.

På det seneste har vi set politikere med ansvar for et område, som det viser sig, at de egentlig ikke kender.

Ældreplejen i bl.a. Århus har det ikke så godt. Vi har set, at børnepolitikken i Fredericia ikke har det for godt. For mange afgørelser, der er forkerte, samtidig ser vi formanden fortælle, at det går rigtig godt. Rådmanden i Århus vidste overhovedet ikke, hvad der foregik på området. Ved formanden i Fredericia overhovedet, hvad der foregår? Vi har set før, at det har været nødvendigt hurtigt at afbryde ferien på grund af manglende styr på ansvarsområdet. Jeg har læst flere gange om en politiker, der går ud og siger, at nu er det bevilliget penge til at forbedre f.eks. skoler. På mig virker det, som om vedkommende politiker er overrasket og fortæller indirekte, at han ikke har sørget for, at hans ansvarsområde er blevet vedligeholdt.

Det får mig til at få opfattelsen af, at byrådet er et pampervælde. Man vil gerne have prestigen og pengene der bl.a. følger med udvalgsarbejde, men man evner ikke at passe på det område, man har sagt ja til at tage vare på.

Jeg savner ærlige politikere, der kalder en spade for en spade og ikke forsøger at få det til at ligne et fyrtårn.

I Fredericias kommunalbestyrelse sidder der flere socialdemokrater, der ser ud til at være kommet ind i bestyrelsen i mangel af bedre. Opfattelsen er, at mange af medlemmerne egentlig ikke forstår det, der foregår. Hvis vi fokuserer på Fredericias Teater, som man har bevilliget tonsvis af penge til gennem flere år vel ”vidende” (måske man ikke var i stand til at læse forløbet på grund af manglende evne), at det gik den forkerte vej. To fra kommunalbestyrelsen sad også i teaterets bestyrelse, og efter KV17 fjernede de den økonomiske administrator, der af gode grunde var sat ind i 2013 af fornuftige politikere, da det var klart, at teaterets ledelse ikke var i stand til at styre økonomien. For udenforstående har det været klart, at det ville gå galt økonomisk, og nu påstår kommunalbestyrelsen med borgmesteren i spidsen, at det udelukkende var en forestilling i København, der var skyld i konkursen. Det er rent trumpisme (omskrivning af sandheden så ofte, at mange tror på det, hvilket de måske også selv gør), hvor man fortæller så mange forkerte ting, at ingen efterhånden kan finde sandheden. Derefter forsøger man at tørre hele problemet af på den forhenværende leder af teateret. Forhåbentlig kommer der en retssag ud af det, hvor uvildige mennesker/jurister endevender problemstillingen, så vi får sandheden om forløbet.

Derudover går det godt i Fredericia, send flere penge! Nu har vi haft Jacob Bjerregaard (A) som borgmester i 7 år, men økonomien kan ikke hænge sammen. Nu skal der optages lån, som man skal kæmpe med i mange år fremover. Det vil jeg kalde uansvarligt politik, man skal ikke låne penge blot fordi det er billigt og muligt, men man kan låne penge i opgangstider, hvor omsætningen og overskuddet er så stor, at lånet kan tilbagebetales på meget kort tid. Når man går ud og siger, at det ikke belaster mere end det, man lige har betalt, så er man på vildspor. Hvorfor er der ikke penge til vedligehold? Hvorfor overrasker manglende vedligehold?

Dårlig ledelse med manglende overblik og penge ud ad vinduet!

Mit håb er, at vi ved kommunalvalget i 2021 kan få en kompetent kommunalbestyrelse uden nepotisme og pamperi.

Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV
Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.


2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv


3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.


4.Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv