
FREDERICIANSK MILLARDÆR SKABER NY VÆRKSTEDSKÆDE

Der fredericianske milliardær og ejer af Thansen kæden, samler tidligere opkøbte konkurrenter under nyt brand
Bent Jensen – ejer af Thansen kæden – opkøbte i 2017 nogle af sine største konkurrenter, Mekonomen og Vestjysk Autodele, for et ikke oplyst beløb.
Siden opkøbet, har de opkøbte konkurrenter fortsat som selvstændige kæder, men nu samler Bent Jensen de to kæder Mekonomen og Vestjysk Autodele under navnet – AD DANMARK.
Poul Toftegaard Pedersen, salgs- og konceptchef i AD Danmark, fortæller til Finans, at der er bestilt nye facader til de mange af kædens placeringer, og der er bestilt nye skjorter med det nye navn og logo for AD DANMARK.
Den officielle samling af de to kæder, skete allerede pr. 1. januar 2018, men alt det praktiske sker først nu.
AD DANMARK har dermed fem afdelinger i Jylland og på fyn, og planen er at der skal åbne yderligere fem afdelinger i løbet af 2018 – oplyser finans.dk.
Samtidig med at AD DANMARK lancerer sig som nyt navn i Danmark, så oprettes der en ny værkstedskæde ved navnet CARSPOT. Den nye værkstedskæde skal være et landsdækkende koncept der skal rumme over 100 værksteder.
I Danmark findes der 105 værksteder under Merkonomen Autoteknik og MekoPartner – og disse bliver ikke automatisk en del af den nye Carspot kæde. Disse enheder er nemlig drevet som franchise, og har derfor fået tilbudet om at blive en del af det nye CARSPOT.
Kan du gætte årstallet? – Deltag i Fæstningsbyens årstalskonkurrence. Nyt årstal hver uge!
FÆSTNINGSBYENS ÅRSTALSKONKURRENCE