
Lær at slå med le i Madsbyparken

Elbodalens lelaug inviterer i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening (DN) Fredericia og Fredericia Kommune til le slåning i Madsbypark enge d. 12. juni 2016 kl 10-14. Dette er en unik mulighed for at lære om en gammel naturplejemetode, der kun bliver mere relevant for den danske natur med tiden!
Tag familien med til en dejlig dag med le slåning i Madsbypark enge. Le slåning er en sjov og sund aktivitet for hele familien, og samtidig en skånsom måde at pleje naturen på – hvad enten det er sommerhusgrunden eller blomsterengen.
”Elbodalens lelaug” inviterer til en hyggelig dag i Madsbyparken. Lelaug er et nyt initiativ, som har allieret sig med Danmark Naturfredningsforenings rejsehold ud i ”le slåning”. Derfor kan du d. 12. juni få mulighed for at prøve at slå med le og samtidig grundig introduktion til teknik og teori bag naturplejemetoden.
Dansen over enge Med leen i hånden kan man hjælpe orkideer og sommerfugle, som ellers fortrænges af krat og buskads. Tidligere holdt græssende husdyr tilgroningen i skak, men nu skal der en aktiv indsats til, fordi de fleste dyr er på stald. Derfor er le slåning ikke blot en gammel tradition, men en nyttig naturplejemetode. Alle kan lære at slå med le, og når først teknikken er på plads, føles det som en dans over engen. Efter kurset vil du være kvalificeret til at deltage i lelaug i Fredericia, eller du kan starte dit helt eget projekt.
Vær med i ”Elbodalens lelaug” Bag initiativet står en lille gruppe af le-entusiaster, som synes det kunne være spændende at starte et lelaug op i Fredericia. Gruppen består af både medlemmer fra den lokale DN og andre naturinteresserede mennesker. Det nye lelaug i Fredericia skal være med til at pleje små naturskønne arealer i Fredericia til gavn for sjældne planter, fugle og insekter. Som medlem af et lelaug får man samtidig god motion og kommer med i et hyggeligt fællesskab.
FAKTA Naturpleje Det gør en forskel for naturen at slå med le. Når græsset får lov at vokse uhæmmet, overskygger og kvæler det alt andet på engen. Ved at slå græsset med le sikrer man en mere skånsom naturpleje, end hvis det foregik maskinelt. Resultatet er lys og luft til de fine planter, så de kan vokse og blive flere. Derved opnår man en mere artsrig
PRESSEMEDDELELSE VEDR. 12. JUNI 26.05.2016
vegetation. Når man skaber lys og luft på engen, vælter de sjældne blomster bogstaveligt talt op af jorden og græshopper og sommerfugle stortrives. Det kræver årlig pleje og vedligehold, som tidligere tiders kvæg og husdyr skabte ved afgræsning. I dag er mange dyr på stald, og derfor skal der gøres en aktiv indsats, hvis naturens mangfoldighed skal bevares.
Program for dagen
Vi mødes kl. 10 Introduktion til le brug Vi slår engen! DN giver frokost Afslutning omkring kl. 14
Tid og sted Vi mødes ved P-pladsen ved Madsbyvej, 7000 Fredericia kl. 10
Yderligere oplysninger
Kontakt til Elbodalens lelaug kan foregå gennem
Sandra: sandra@arvidson.dk, eller Annemette: annemette.bargum@gmail.com
Praktiske oplysninger: Det er gratis af deltage, og der er gratis frokost. Man må gerne tage egen le med, men vi stiller redskaber til rådighed. Husk selv praktisk tøj og sko – gerne også arbejdshandsker.
Bliv frivillig hos DN Du har brug for naturen – og den har brug for dig! Meld dig ind i Danmarks Naturfredningsforening og bliv aktiv i foreningens afdeling her i kommunen. Ved at gøre en frivillig indsats for natur og miljø i vores lokalområde er du med til at sikre en bæredygtig udvikling. Du er velkommen til at deltage i vores frivillige arrangementer, så du kan se, hvad vi laver. Du kan også kontakte os direkte og høre nærmere om Danmarks Naturfredningsforenings arbejde i kommunen.