Med ni kandidater, der er villige til at gøre en ekstra indsats for seniorer i Fredericia, undgår Fredericia Kommune at udskrive valg til Seniorrådet
Søndag var sidste frist for at stille op til seniorrådsvalget i år, og den mulighed valgt ni kandidater at gøre brug af. Og det er lige det antal, som der er brug for til Seniorrådet i Fredericia.
– Det glæder mig, at der er ni, der de næste fire år ønsker at sidde i det kommende Seniorråd. Jeg glæder mig og ser frem til samarbejdet med det nye råd, for de udgør et meget vigtigt element i vores arbejde med den nye ældrelov, som vi skal have gjort til virkelighed i de kommende år, udtaler David Gulløv, formand for Senior- og Socialudvalget i en pressemeddelelse fra Kommunen.
Det nye Seniorråd består af:
- Kirsten Høj Nielsen
- Lis Raaschou
- Marianne Lind Thomsen
- Ann-Lene Nordbeck
- Maj Terp Rasmussen
- Jørn Fischer
- Helge Møller Madsen
- Bente Krüger Sørensen
- Bjarne Ovesen
Det nye seniorråd vil konstituere sig på et møde i slutningen af november eller starten af december, men rådet tiltræder først den 1. januar 2026.