Fredericia Musicalteater bliver en del af en ny forsøgsordning, der skal hjælpe unge i fællesskaber
Fredericia Musicalteater kan nu annoncere, at teatret officielt er blevet en del af Kulturpasset, der
lanceres i dag.
Kulturpasset er en forsøgsordning for unge mellem 15-24 år, der står uden for uddannelses- eller
arbejdsmarkedet. Her kan de ansøge om ”Kulturpasset”, der giver dem 1000 kr. til kulturelle- og
fællesskabsskabende aktiviteter rundt i landet – herunder forestillinger hos Fredericia
Musicalteater.dk, oplyser Fredericia Musicalteater i en pressemedddelelse.
Det betyder, at unge, som har ansøgt om og modtaget det nye Kulturpas, nu kan bruge en del af deres
1.000 kr. til billetter til Fredericia Musicalteaters forestillinger og arrangementer.
– Vi er enormt glade og stolte over at være godkendt Kulturpas-aktør. Vores politikeres visionære tilgang
til at hjælpe unge, der står et svært sted i livet, ud i nye fællesskaber og kulturelle oplevelser er one of a
kind – og vi glæder os til at bakke op med kvalitetsmusicals til en endnu bredere gruppe. Vi ved, at
kunst og kultur har en positiv effekt på selvværd, læring og livskvalitet. Med kulturpasset kan vi nu
arbejde videre med den indsats, vi allerede er godt i gang med for at få flere børn og unge til at få
kvalitetsoplevelser indenfor scenekunst, siger teaterdirektør Thomas Bay.
Fredericia Musicalteater er kendt for at producere storslåede musicals i international klasse og har de
seneste år markeret sig som en af landets førende musicalscener. Med optagelsen i Kulturpasset
håber teatret at styrke sin rolle som en aktiv og engageret aktør i den nationale kultursatsning.
Kulturpasset lanceres nationalt i dag, så de unge modtagere har også mulighed for at købe billetter til
den publikums- og anmelderroste 90’er musical WHAT IS LOVE, der spiller på teatret frem til 15.
november.
Sådan fungerer det:
Som ung i målgruppen kan man fra i dag ansøge om et kulturpas via kulturpasinfo.dk. Efter
godkendelse vil der gå 24 timer før kulturpasset kan bruges.
Kulturpasset kan benyttes til køb af billetter direkte gennem fredericiamusicalteater.dk eller ved
henvendelse til teatret.Teatret opfordrer unge i hele landet til at holde øje med det aktuelle repertoire, der i den kommendesæson bl.a. byder på musicals som ”What Is Love”, ”Jul På Teatret” og ”Fang Vinden” og til at opleve, hvad musicalgenren kan, når den står allerstærkest.