
Kære SF: Venstre vil fællesskaberne

Læserdebat af: Lasse Hildingberg og Niels Martin Vind, hhv. kandidat og byrådsmedlem for Venstre
Svar til Lars Olesens debatindlæg:
I Venstre Fredericia er vi optaget af fællesskaber, som spiller en vigtig rolle for vores trivsel og sundhed. Vi vil styrke fællesskaber, der allerede fungerer godt i dag, alt imens vi også ønsker at understøtte nye fællesskaber.
Det glæder os naturligvis, at SF ved Lars Olesen interesserer sig for vores politik om “Fællesskaberne sikkert videre”. Vi ville selvfølgelig gerne have set, at Lars gengav vores politik korrekt i stedet for at iscenesætte sig selv ved at selektere vores politik. Men hvad mener vi så i Venstre?
Lars har helt ret i, at vi er optaget af at styrke vores kulturelle fyrtårne med Fredericia Musicalteater og Museum Fredericia, da de er en del af vores kommunes identitet og turismestrategi. Derfor er det afgørende, at vi får videreudviklet disse fyrtårne.
Venstre vil i den grad også fællesskaberne. Vi vil derfor gøre alt, hvad vi kan for at bakke op både de store og små foreninger. Først og fremmest sikrer vi dette ved at understøtte frivilligheden, da frivilligheden er en hjørnesten i vores fællesskaber.
Vi mener, at fællesskaberne skal være for ALLE, og derfor vil vi styrke parasporten ved at afsætte midler til en ny pulje, der skal understøtte parasportsaktiviteter samt idrætscertificeringer af bosteder.
Når man ser på Venstres kandidathold til det kommende kommunalvalg, mener vi heller ikke, at man kan være i tvivl om, at vi vil fællesskaberne. Vores kandidater er dybt involverede i en række fællesskaber, hvilket vi er stolte over.
Borgerinddragelse er et andet stort element af Venstres politik i forhold til fællesskaber. Det mål har vi forfulgt i den forgangne byrådsperiode – noget vi stadig vil prioritere fremover. Det gør vi både, når det gælder borgerdialogmøder, udarbejdelse af politik, samt samarbejde med lokalsamfundene i landsbyforum.
Så kære Lars. Vi håber, at dette læserbrev har givet en bedre forståelse for vores politik, og så håber vi, at I snart offentliggør jeres politik på området, så vi kan få en god debat.
Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:
1. Formål og Indhold:
- Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
- Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
- Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
- Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
- Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.
2. Format og Omfang:
- Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
- Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
- Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv
3. Publicering og Redaktionel Praksis:
- Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
- Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
- Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
- Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.
4.Kommentarer til debatindlæg:
- Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
- DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
- Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
- Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv