
Fredericia i spil som hjemsted for dansk landsholdsstadion i rugby

Fredericia kan meget vel blive centrum for dansk rugby i fremtiden
Rugby Danmark har nemlig rettet henvendelse til Erritsø Rugby for at indlede en dialog om placeringen af et nyt landsholdsstadion, og alt peger på, at Fredericia er et stærkt bud.
Hos Erritsø Rugby vækker nyheden stor glæde. Formand Pertti viser stolt klubbens faciliteter frem og understreger, hvor meget klubben allerede har udviklet sig de seneste år. Med en voksende medlemsskare og stor lokal opbakning står Erritsø Rugby i dag som et fyrtårn for sporten i Danmark.

Tager stort socialt ansvar
Men Erritsø Rugby er ikke kun sport. Klubben tager et markant socialt ansvar ved at skabe plads til medlemmer med udfordringer som ADHD og andre diagnoser. Her handler fællesskabet om meget mere end sejre på banen – det handler om at give alle en mulighed for at være en del af et stærkt sammenhold.
At Fredericia nu er i spil til at huse et nationalt stadion er derfor ikke blot en stor sportslig anerkendelse, men også en cadeau til det arbejde, der hver dag bliver lagt i klubben. Et stadion vil kunne løfte både sporten og lokalsamfundet til nye højder.
Hele historien kan ses på DanmarkC TV på lørdag, hvor Pertti fortæller om visionerne og de store ambitioner for fremtiden.