
Friheden til at være halvfærdig, halvrodet og helt menneske

Læserdebat af: Poul Rand, byrådskandidat for Liberal Alliance
Vi der kender det: legehuset der mangler det sidste strøg maling. Fliserne der stadig ligger i skuret og venter på det perfekte øjeblik. Trillebøren med fladt dæk, som har været “midlertidigt ude af drift” siden før Corona. Men i stedet for at føle skyld, så kunne vi jo vælge at mærke lidt sommerglæde. Det er netop det, frihed handler om: At man må være i proces, uden at være i undskyldning.
Vi lever i en tid, hvor vi bliver målt og vejet på effektivitet og finish. Alt skal være klar til Instagram og LinkedIn med hashtags som #resultater og #handlekraft. Men hvad med retten til bare at være i gang? Til at rode lidt. Til at blive grebet af en god idé, uden straks at føde en forretningsplan og PowerPoint-præsentation?
Som liberal tror jeg på frihed. Ikke kun den klassiske frihed fra skat og stat, men den nødvendige frihed til at leve et liv, der ikke er poleret. Et liv, hvor vi prioriterer samvær over struktur. Idéer over skemaer. Hvor en søndag i haven uden produktivt udbytte stadig er en rig dag. En tur ved vandet uden anden plan en en mundfuld frisk luft og en soppe tur.
Vi har brug for plads til de frie sjæle. Dem, der bygger udekøkkener i hovedet, men bruger tiden på at snakke med deres børnebørn. Dem, der har gang i fem projekter og et hav af tanker, men ikke glemmer at leve imens. Det er ikke dovenskab. Det er livsglæde. Det bør vi hylde.
Rod er ikke nødvendigvis kaos. Det kan være et tegn på skabertrang. En process. At vi lever. At vi må gå nye veje, før vi finder den rette. I en verden, der til tider kvæles i regler, kontrol og systemer, har vi mere end nogensinde brug for den slags frisind.
Min liberale tilgang handler om at give plads. Ikke kun i samfundsbudgetter og i regulativer, men i menneskers liv. Tillid i stedet for kontrol. Rum til det uperfekte. Retten til at fejle, starte forfra, og være halvfærdig, uden skam.
Ser du et halvfærdigt hegn eller en ufærdig idé, så smil. Måske er personen ikke bagud. Måske er vedkommende bare i gang. Måske lykkeligere, end du troede.
For frihed er også retten til at være rodet, rundtosset og helt til stede. Det er den frihed, vi skal værne om. Især her i sommeren, hvor ukrudtet står højt, grillen er skæv, og livet alligevel smager lidt af lykke.
Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:
1. Formål og Indhold:
- Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
- Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
- Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
- Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
- Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.
2. Format og Omfang:
- Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
- Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
- Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv
3. Publicering og Redaktionel Praksis:
- Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
- Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
- Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
- Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.
4.Kommentarer til debatindlæg:
- Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
- DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
- Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
- Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv