Læserdebat

Læserbrev: Strakspåbud i familieafdelingen er dybt kritisk

Læserdebat af: Kirsten Hassing Nielsen, byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti og Tommy Rachlitz Nielsen, gruppeformand for Det Konservative Folkeparti

Når Arbejdstilsynet giver et strakspåbud på baggrund af dårligt arbejdsmiljø i familieafdelingen, skal det tages dybt alvorligt også fra politisk side. Det Konservative Folkeparti har gennem længere tid og adskillige gange overfor forvaltningen udtrykt en stærk bekymring overfor arbejdsmiljøet og arbejdskulturen. Et strakspåbud fra Arbejdstilsynet bekræfter, at der er brug for en akut genopretningsplan.

Når Arbejdstilsynet giver strakspåbud er det på tide at vågne op!

Vi ved, at familieafdelingen gennem længere tid har været presset, men vi er nu nået til et punkt, hvor arbejdsmiljøet er så kritisk, at det går ud over både medarbejdernes trivsel og borgernes retssikkerhed.
Som politikere er vi også ansvarlige for et godt arbejdsmiljø i Fredericia Kommune, og derfor er det nødvendigt, uanset om problemerne skyldes mange ledelsesskift, manglende fokus på kerneopgaven, alt for mange analyser eller dårlige fysiske rammer, at der handles her og nu.

I januar 2024 har Det Konservative Folkeparti udtrykt en stærk bekymring bl.a. vedrørende arbejdsmiljøet og sagsbehandlingen overfor borgerne. Vi har fået tilbagemeldinger fra forvaltningen, og senest ved en status på Familieafdelingen i marts 2025, hvor der er givet udtryk for, at man er på rette vej. Derfor et det stærkt undrende og bekymrende, at der udstedes et strakspåbud. For Det Konservative Folkeparti er det ikke at være på rette vej.

På baggrund af de bekymringer som Det Konservative Folkeparti tidligere har fremsat overfor forvaltningen, har vi samtidig bedt om at besøge familieafdelingens lokaler og møde medarbejderne, netop for at se, hvad der kunne gøres for at styrke arbejdsmiljøet. Dette også grundet bekymringer for arbejdsforholdene på Sct. Joseph. Dette har endnu ikke ladet sig gøre, og vi vil nu også følge op på dette med forvaltningen.

For Det Konservative Folkeparti er det ansvarligt og ordentligt – og iøvrigt en helt fundamental ledelsesopgave at sikre – at medarbejdere i Fredericia Kommune har et godt arbejdsmiljø, så de har de bedste forudsætninger for at trives og løse deres opgaver.

Vi har brug for løsninger her og nu der kan sikre et godt arbejdsmiljø og en arbejdskultur, hvor medarbejderne ikke bliver syge eller hvor det er vanskeligt at rekruttere. Derfor er Det Konservative Folkeparti også parat til at kigge på andre alternative løsninger, f.eks. hvor Fredericia Kommune kan samarbejde med andre kommuner om sagsbehandlingen for at lette presset på sagsbehandlerne.

Vi tager strakspåbuddet meget alvorligt, og vil nu bede forvaltningen om at lave en plan for, hvordan vi får sikret et godt arbejdsmiljø og en god arbejdskultur.

Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV
Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.


2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv


3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.


4.Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv