Handicaprådet: – Fredericia halter bagefter

Fredericia halter bagefter, når det kommer til forholdene for byens borgere med handicap. Det er ikke kun et spørgsmål om økonomi, men i høj grad om den generelle måde, vi anskuer mennesker med handicap på.

Sådan lyder den klare melding fra Jan Filbært, der som politisk valgt medlem sidder i Fredericia Handicapråd.

Han efterlyser mere handling og en grundlæggende ændring i tankegangen for at sikre reel ligestilling og tilgængelighed i kommunen. “Generelt set, så vil jeg sige, at vi halter bagefter. Ligesom rigtig mange andre kommuner gør.”

Utilgængelighed i bybilledet

Ifølge Jan Filbært er der mange konkrete eksempler på, hvordan hverdagen er en udfordring for mennesker med handicap i Fredericia. Problemerne spænder fra det synlige til det usynlige. I gågaden bliver de ledelinjer, der skal guide blinde og svagtseende, ofte blokeret af butikkernes vareudstillinger, borde og parasoller. Andre steder er kantsten en uoverstigelig forhindring for kørestolsbrugere.

Han understreger, at det sandsynligvis ikke sker af ond vilje fra butikkernes side, men at det vidner om en manglende bevidsthed. Andre eksempler er for høje kantstene eller stejle ramper, der gør det svært for kørestolsbrugere at færdes, samt information på skilte, som er utilgængelig for ordblinde.

”Vi tænker ikke så langt i hele de der processer, vi laver,” konstaterer Jan Filbært. Han peger på, at simple løsninger og mere omtanke kunne gøre en stor forskel. Det gælder også informationstilgængelighed.

”Vi har mennesker, som ikke kan læse, er svært ordblinde osv. Jamen vi gør det heller ikke nemmere for dem. Vi sætter nogle skilte op… Jo, men de aner ikke, hvad der står på skiltet.”

Fra ord til handling er vejen lang

Handicaprådet fungerer som et ”talerør, både inde i forvaltningen, men også ude i kommunen,” forklarer Jan Filbært. Rådet består af fem politisk valgte medlemmer og fem repræsentanter fra handicaporganisationerne og afgiver høringssvar på alt fra nye byggerier til kommunale strategier. Frustrationen ligger dog i den tid, det tager at se resultater. Processen, fra rådet påpeger en udfordring, til der bliver handlet på det, er ofte lang og bureaukratisk.

”Jeg savner handlingen. Jeg savner, at man tør at gøre tingene anderledes, og lytter, prøver at lave det anderledes,” siger Jan Filbært. Han understreger, at selvom forvaltningen lytter, så trækker den endelige implementering af løsninger ofte ud.

Et mere synligt og proaktivt råd

Handicaprådet, der består af fem politikere og fem medlemmer fra handicaporganisationer, fungerer som et talerør for byens borgere med både synlige og usynlige handicap. Men ifølge Jan Filbært er der brug for, at rådet bliver mere synligt og opsøgende.

”Vi skal ud over dørtrinene, vi skal ud og fortælle hvem vi er,” siger han.

Visionen er at møde de handicappede ude i foreningerne og idrætsklubberne, lytte til deres historier og bringe dem videre. En af hans mærkesager er at styrke repræsentationen fra handicaporganisationerne i rådet, så det i endnu højere grad bliver de berørtes stemme, der sætter dagsordenen. Dialog og gensidig forståelse mellem eksempelvis erhvervsdrivende og handicappede er vejen frem, og Jan Filbært foreslår endda en årlig “Fredericas egen Handicapdag” for at skabe synlighed og nedbryde fordomme.

Se hele interviewet med medlem af Handicaprådet i Fredericia, Jan Filbært øverst i artiklen.