112

Voldsom brand hærger på Falckstation der er under renovering

Af Theis Søndergaard - ths@danmarkc.tv

Flammer i taget under renovering – brandfolk kæmper for at begrænse skaderne

Opdateres….

Fredericia blev fredag eftermiddag ramt af en voldsom tagbrand på Falckstationen på Vejlevej, hvor en omfattende renovering netop er i gang. Branden brød ud i taget og bredte sig hurtigt, hvilket udløste en stor udrykning fra flere af TrekantBrands stationer.

Ifølge øjenvidner stod sorte røgskyer op fra bygningen, og flammerne havde hurtigt godt fat i tagkonstruktionen, der netop er under ombygning som led i moderniseringen af stationen. Brandvæsnet fik hurtigt besked og rykkede massivt ud med både brandbiler, stigevogne og vandtankvogne.

Foto: DanmarkC TV

– Vi er til stede med mandskab fra flere stationer. Branden har fået fat i taget, og det er en udfordrende indsats på grund af konstruktionen og det igangværende renoveringsarbejde. Vi har lavet ALLEKALD – hvilket betyder at at alt disponibel mandskab fra stationen i Fredericia er kaldt ind, oplyser indsatslederen fra TrekantBrand.

Brandfolk arbejder intensivt på at begrænse flammernes udbredelse og sikre, at ilden ikke nåede videre til de indre dele af bygningen eller omkringliggende strukturer. Området omkring adressen på Vejlevej blev midlertidigt afspærret for trafik, og borgere blev bedt om at holde sig væk af hensyn til sikkerheden og redningsarbejdet.

Der er endnu ingen meldinger om tilskadekomne.

Foto: DanmarkC TV
Foto: DanmarkC TV
Foto: DanmarkC TV
Foto: DanmarkC TV
Foto: DanmarkC TV