
Klovneløb 2025 i Madsby: Rekord-stort deltagerantal og nye tiltag
Klovneløbet – en sjov dag for en god sag
Madsby Legepark dannede i lørdags rammen om årets Klovneløb, der med 250 deltagere slog sidste års rekord med hele 50 flere løbere. Arrangementet, der traditionelt samler ind til Hospitalsklovnenes arbejde, bød i år på flere nye tiltag, herunder et besøg af politiet og en udvidelse af Hospitalsklovnenes virke til også at omfatte demensområdet.
– Vi kan simpelthen ikke få armene ned. Det er fantastisk, udtaler Kim Stewen, arrangør med stor glæde over fremmødet til DanmarkC TV. Dagen startede klokken 9, hvor de første deltagere mødte ind og bidrog til en god stemning fra start.
Et nyt element i år var politiets tilstedeværelse med en patruljevogn, hvor børnene kunne se udstyr og tale med betjente.





Fotos i galleri: DanmarkC TV
Løberne fulgte en rute i Madsby Legepark, der inkluderede en tur omkring den lokale sø og ud på den såkaldte “lysløb”-strækning på 2,5 kilometer per runde. Deltagerne kunne selv vælge at løbe enten 2,5 kilometer, 5 kilometer eller længere, så længe arrangementet varede.
Alle under 18 år modtog en særlig klovnemedalje som bevis på deres deltagelse, et minde de kan beholde. Desuden var der mulighed for at købe kage og souvenirs, hvorfra overskuddet ligeledes går til Hospitalsklovnenes arbejde.
– Fantastisk dag. Det har været en rigtig god klovnedag. Det er jo tilladt at være klovn, hvis man bare er den gode klovn, opsummerer arrangøren.
Klovneløbet gør en mærkbar forskel ved at sikre, at Hospitalsklovnene kan fortsætte med at besøge syge børn og nu også demensramte. Deres besøg bidrager med leg, sang, smil og tryghed til dem, der har allermest brug for det.
Arrangør af Klovneløbet i Fredericia, Kim Stewen var forbi DanmarkC TV for at fortælle om alt det gode de hospitalsklovne, som at løbet samler ind til, de gør. Video: DanmarkC TV