
Større udrykning til Fjordbakkeskolen i Taulov

Først blev der trykket på brandalarmen – så få minutter efter gik den automatiske brandalarm også: Indsatsleder måtte opskalere indsats
Brandvæsnet og flere politipatruljer hastede mandag formiddag ud til et tryk på en brandalarmudløser, og få minutter senere gik den automatiske brandalarm på skolen. Derfor måtte indsatlederen under udrykningskørslen tage forholdsregler, og bede om assistance. Taulov genlød mandag formiddag af mange sirener.
Da indsatslederen ankom på skolen efterfulgt af den første brandbil, gik de straks i gang med at undersøge omstændighederne. Det viste sig at en person havde trykket på en fysisk alarmmelder på skolen, og tilfældighederne ville at en automatisk brandalarm få minutter efter gik i gang. En kombination der sjældent ses.
Indsatsleder ved TrekantBrand oplyser til DanmarkC TV, at der ikke var tale om brand – men et pudsigt sammentræf. Brandbilerne returnerede sammen med politipatruljerne da der var vished for at der ikke var en reel brand på skolen.