112

TrekantBrand hastede ud til melding om bilbrand i Erritsø

Af Theis Søndergaard - ths@danmarkc.tv

112 Alarm: Gnist og røg fra bil på motorvejen i Erritsø

En gruppe unge mennesker opdagede torsdag under kørslen på motorvejen ved Erritsø, at deres bil begyndte at gnistre og udvikle røg. For deres egen sikkerhed kørte de hurtigt væk fra motorvejen og parkerede overfor INGO tankstationen og Løvbjerg.

Brandvæsnet blev alarmeret og ankom få minutter senere. Ved ankomsten kunne brandvæsnet konstatere, at der ikke var synlige flammer eller røg. Bilen blev inspiceret, og de unge fik besked på at få den undersøgt nærmere på et værksted.