FREDERICIA

Duft af benzin – US Garage viste lækre amerikanerbiler frem

Af Theis Søndergaard - ths@danmarkc.tv

US GARAGE åbnede dørene for en dag fyldt med biler, benzin og fællesskab

Lørdag summede luften af duften fra friskgrillede pølser, kolde fadøl – og benzin – da US GARAGE inviterede til åbent hus. På pladsen stod amerikanerbilerne linet op på stribe, klar til at blive beundret, sparket dæk på og delt historier om.

Bilentusiaster i alle aldre mødte talstærkt op for at opleve de klassiske modeller. Der var noget for enhver smag: Trans Am, Chevrolet, Corvette, Dodge, Mustang og mange andre ikoniske amerikanske mærker var repræsenteret. Overalt blev der fortalt anekdoter og nørdet detaljer om de imponerende køretøjer, mens folk nød den helt særlige stemning, der kun findes blandt ægte amerikanerbilfans.

Ingen gik sultne eller tørstige derfra – alle gæster blev budt forbi pølsevognen og baren, hvor der blev serveret mad og drikke med smil og godt humør. Selv vejret var med arrangementet: Solen skinnede over de blankpolerede karrosserier og glade mennesker.

Se DanmarkC TVs indslag fra dagen øverst i artiklen.