
Malene har været til landsmøde, men hvad med Fredericia?

Læserdebat af: Poul Rand, kandidat til Kommunalvalget 2025 for Liberal Alliance
Tak til SF’s spidskandidat Malene Søgaard-Andersen for referatet fra weekendens landsmøde i den Fredericianske presse, endda før landsmødet er ovre. Det lyder som om, der har været god stemning og mange store ord om verdens tilstand, Grønland, USA og den globale handelskrig.
Som lokalpolitisk interesseret borger og som kandidat til kommunalvalget i Fredericia, kan jeg ikke lade være med at spørge:
Hvad har det egentlig med Fredericia at gøre?
I sidste uge mente Malene, at Liberal Alliances landspolitik et problem. Denne uge er det Venstre og Socialdemokratiets landsdækkende linje, der står for skud. Det næste bliver vel Kinas CO₂-udledning og Frankrigs pensionsreformer.
Det er svært at få øje på den røde tråd. Hvor er den lokale analyse? Den grundige kortlægning af Fredericias egne udfordringer? Hvor er de konkrete, finansierede forslag til lokale løsninger?
For vi har rigeligt at tage fat på her i Fredericia:
- En ældrepleje under pres.
- Mangel på faglærte.
- Udfordringer med erhvervsudvikling og bosætning.
- Et kulturliv og foreningsliv, der mangler retning.
Udfordringer der fortjener mere end en omgang varm SF luft og verdenspolitik. Din politik er kejserens nye klæder, flotte ord, uden meget substans. Kære Malene, hvornår kommer du ned på jorden og taler om det, der virkelig brænder på i vores egen kommune? Det er vel kommunalvalget du stiller op til? Forsætte SF med at fokusere på andre partiers landspolitik? Bliver debatterne med dig og SF hurtigt afsluttet
Rammer for deltagelse i debat: På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv