
FREDERICIA
Voldsom brand i lejlighed i Sønderparken
Mandag aften udbrød brand i en lejlighed i stueetagen en boligblok. Flere beboere reddede sig selv ud i tide
Flere slukningskøretøjer hastede mandag aften ud til melding om brand i en lejlighed ved Prangervej, nærmere betegnet i Sønderparken.
Da den første sprøjte nåede frem, blev de mødt af et stort lysskær fra flammerne og der blev derfor straks rekvireret mere mandskab fra nabostationen i Middelfart.

Flere personer der har befundet sig i lejligheden da branden opstod, blev tilset på stedet i ambulance.
Lejligheden er formentlig udbrændt. Lejlighederne ovenover den udbrændte lejlighed er røg og sodskadet – og har lidt større skader.













