
Pigefodbold-Fest i Fredericia – 152 hold samlet sidste weekend
Rekorddeltagelse og god stemning ved Fredericia KFUM’s Indoor Girls Cup
Fredericia Idrætscenter summede i weekenden d. 7.-9. marts af liv og fodboldglæde, da Fredericia KFUM Indoor Girls Cup løb af stablen. Med en rekordtilmelding på 152 pigehold i alderen 11-14 år, var der lagt op til en weekend fyldt med spænding og intens fodbold.
Stævnet, der strakte sig over tre dage, bød på et tætpakket program med kampe fra morgen til aften. Lørdag formiddag blev stævnet skudt i gang med et festligt fælles indløb i Hal 1, hvor alle hold marcherede ind under jubel fra tilskuere.
I løbet af weekenden spillede hvert hold minimum 11 kampe, og søndag eftermiddag kulminerede det hele med en stor, fælles afslutning i Hal 1.
Frivillige kræfter og lokal opbakning
Bag det store arrangement stod et imponerende hold af frivillige fra Fredericia KFUM. De mange hjælpere sørgede for alt fra overnatning på byens skoler til bespisning og afvikling af kampene.
Dommere fra Trekantområdet dømte kampene, og Røde Kors var til stede for at tage sig af eventuelle skader.
Omkring 1.100 af de deltagende piger overnattede på fire af byens skoler, hvor de også fik serveret måltider. Stævnet tiltrak deltagere fra hele Danmark, og Fredericia Idrætscenter var fyldt til bristepunktet med spillere, trænere, forældre og bedsteforældre.
Se med på Lørdag på DanmarkC TV når vi sender et TV-indslag fra stævnet – Hold øje med TV-Guiden.