FREDERICIA

Oven Vande i nyt samarbejde med Experience Fredericia

Af Mads Wiig Ehmsen - mwe@danmarkc.tv

Experience Fredericia forener erhverv og gastronomi med ny aftale

Fredericia har fået en ny gastronomisk perle i sit netværk. Experience Fredericia og Restaurant Oven Vande har indgået et partnerskab, der skal binde erhvervslivet og byens kulinariske oplevelser tættere sammen. Restauranten, der ligger i den gamle sølvvarefabrik, tilbyder en unik atmosfære, der er ideel til både små og store arrangementer.

Det oplyses i en pressemeddelelse fra Experience Fredericia.

– Restaurant Oven Vande er en stærk tilføjelse til vores netværk af restauranter, og vi ser frem til at kunne tilbyde virksomheder en eksklusiv mulighed for at afholde møder og arrangementer i disse unikke omgivelser. Kvaliteten og passionen, som Lotte og Tua lægger i deres arbejde, er præcis den standard, vi ønsker at præsentere for vores samarbejdspartnere, udtaler Chris Hermansen, salgs- og tiltrækningschef i Experience Fredericia i pressemeddelelsen.

Passion for smag og kvalitet

Bag Restaurant Oven Vande står Lotte og Tua, der har en stor passion for mad med høj kvalitet. De ser frem til samarbejdet og de muligheder, det giver.

– Vi er meget begejstrede for samarbejdet med Experience Fredericia, da vi ser en stor synergi mellem vores restaurant og erhvervslivet. Vi ønsker at skabe de perfekte rammer for forretningsmøder og firmaarrangementer, hvor både smagsoplevelsen og omgivelserne spiller en central rolle, lyder det fra Lotte og Tua, ejerne af Restaurant Oven Vande i meddelelsen.

De flotte rammer indenfor skal bruges i at fremme erhvervsturismen. Privatfoto

Unikke rammer for erhvervslivet

Med det nye partnerskab vil Experience Fredericia styrke erhvervsturismen i byen. De historiske rammer og den høje kvalitet i restauranten giver virksomheder mulighed for at afholde arrangementer i unikke omgivelser. Samarbejdet skal gøre det lettere for virksomheder at finde de perfekte rammer for deres møder og arrangementer i Fredericia midtby, og det vil samtidig sætte fokus på byens kulinariske tilbud.

“Vi ser en stor synergi mellem vores restaurant og erhvervslivet” udtaler Restaurant Oven vande.