Kultur

De Tre Bukke Bruse – eventyrlig børnemusical med musikalsk magi

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

En forfriskende nyfortolkning af et klassisk eventyr

Fredericia Musicalteater slår endnu en gang dørene op for en fortryllende musicaloplevelse. Denne gang er det den skandinaviske premiere på “De Tre Bukke Bruse” hvor humor og eventyr går hånd i hånd med en musikalsk rejse, der fængsler både børn og voksne.

Tradition møder nutid i eventyrlig opsætning

Den kendte historie om de tre bukke, der udfordres af en skræmmende trold under broen, er blevet revitaliseret. Forestillingen forener musik og fortælling til en samlet helhed, hvor de sultne gedebukke og deres læseglade hyrdinde tager på en farefuld færd efter grønnere græsgange, samtidig med at de skal undgå den gederædende trold.

Anmeldelse i børnehøjde

Til premieren sendte DanmarkC TV en medarbejder afsted sammen med barnebarnet Lærke på 9 år.

Det var Lærkes første, men bestemt ikke sidste musical, selv om det den første gang kunne virke lidt overvældende med de mange sange. De Tre Bukke Bruse var både sjov, underholdende og handlingen var til at finde ud af for Lærke. Trolden virkede ikke helt så farlig, som man måske skulle tro en trold er. Det ungdommelige anmelderøje opfangede hurtigt forskellen i reaktionstiden når bukkene gik over broen. Først var trolden rigtig langsom, så kom den frem i et fornuftigt tempo, og da den sidste buk kom trampende gik det lynhurtigt.

Den gamle kunst med at steppe vakte begejstring ved både Lærke og morfar. For musical- og anmelderdebutanten Lærke var der hele vejen gennem De Tre Bukke Bruse genkendelsens glæde, og med de flotte kostumer en lige linje til tegneseriens univers. Her skulle morfar omkring 30 år tilbage i hukommelsen.

– Jeg føler mig lige så underholdt som de unge gjorde, lød det begejstret fra Lærkes voksne ledsager. Musicalen var fantastisk bygget op. Vi var alle oppe og stå, klappe og danse med. Det var bestemt ikke kun en forestilling for de unge – de voksne blev sandelig også underholdt. Det er en fantastisk familie musical.

Lærke var ikke i tvivl, da hun skulle være ærlig, og der kunne gives op til 6 gyldne stjerner: Fuldt hus!

De Tre Bukke Bruse, Fredericia Musicalteater, 2025.

Morfar tilslutter sig.

– Det var en energisk og familie venlig musical. Den fangede hele salen, og vi levede os helt ind i handlingen.

Et kreativt team sikrer dynamik og humor

Under Mads M. Nielsens kyndige instruktion, og med musik af det prisvindende komponistpar George Stiles og Anthony Drewe, bliver eventyret levendegjort. Mads M. Nielsen, kendt for sit blik for børneteater, sikrer en dynamisk og underholdende forestilling, hvor publikum bliver en del af magien med deres energi og entusiasme.

Karismatiske karakterer og musikalske højdepunkter

Musikken spiller en central rolle og byder på både livlige melodier og dramatiske toner, der appellerer til alle aldersgrupper. De charmerende bukke og den intelligente hyrdinde bringer karakterdybde og viser en ny side af den velkendte fortælling.

En familievenlig forestilling med bred appel

“De Tre Bukke Bruse” er en perfekt blanding af klassisk og moderne teater, der med sin humor og enkelhed appellerer bredt. Fredericia Musicalteater fortsætter traditionen med at frembringe kvalitetsfyldte børnemusicals, og denne forestilling står ikke tilbage for tidligere succeser.

Perfekt vinterferieunderholdning

Forestillingen er det ideelle valg for familier, der søger et hyggeligt og spændende eventyr i vinterferien. Så trip-trap dig vej over broen til en verden af musikalsk magi og eventyrsfortællinger!

Skuespillere og kreative kræfter bag magien

  • Cecilie Thiim – Trold/Fru Mor-Hyrde
  • Søren Torpegaard Lund – Mads
  • Dina Fie Lorentzen – Sunny
  • Kathrine Lemmeke Madsen – Baby
  • Mille Lambert – Lille Hyrde-Heidi

Det kreative team:

  • Musik: George Stiles
  • Tekst og Manus: Anthony Drewe
  • Instruktør: Mads M. Nielsen
  • Scenograf: Jonas Vestergaard
  • Koreograf: Liv Stevns
  • Kostumedesign: Lotte Martine Blichfeldt
  • Lyddesign: Peter Løvenhardt
  • Lysdesign: Martin Jensen
  • Kapelmester: David T. Mortensen

De Tre Bukke Bruse spiller på Fredericia Musicalteater til om med 2. marts 2025 i AHA-salen. Forestillingerne er uden pause, og varer 55 minutter.

Flere af forestillingerne er allerede udsolgte!

Fotos herunder: De Tre Bukke Bruse, Fredericia Musicalteater. Foto: Søren Malmose.

De Tre Bukke Bruse, Fredericia Musicalteater. Foto: Søren Malmose