FREDERICIA

Arbejdernes Landsbank for 16. gang bedst målt af kunderne

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

I Fredericia mener banken, at tilgængelighed og personlig service er nøglen til succes

Arbejdernes Landsbank har i mange år været kendt for sin kundetilfredshed når det kommer til kundemålinger. Men hvad er hemmeligheden bag deres succes? Ifølge Thomas Bruhn Hansen, privatkundechef i afdelingen på Vejlevej, ”Handler det om at gøre, som man siger, og sikre tilgængelighed for kunderne.”

Banken flyttede 31. maj 2024 til Vejlevej, for at give kunderne mulighed for bedre parkeringsmuligheder lige udenfor døren. I modsætning til midtbyen, hvor det kan være svært at finde en parkeringsplads, så har den nye filial over 40 parkeringspladser uden tidsbegrænsning tæt på filialen.

Banken forsøger at gå lidt mod trenden om, at kære i åbningstiden, fortæller Thomas Bruhn Hansen, og tilføjer:

”En anden vigtig faktor er den personlige service. Når kunderne kommer ind i banken, møder de rådgivere i øjenhøjde. Banken gør meget ud af, at det ikke skal være alt for formelt, så kunderne føler sig godt taget imod.

Efter hvert kundemøde sender banken et kundetilfredshedsskema, hvor der scores højt på, at kunderne møder rådgivere i øjenhøjde.”

Hvordan møder banken sine kunder i øjenhøjde? Det er der en enkelt forklaring på:

”Det er vigtigt at give noget af sig selv og vise nærvær. Det skaber en stærk relation til kunderne og sikrer, at de føler sig godt behandlet,” slutter Thomas Bruhn Hansen