
Kommunen skal være forberedt på flere fattige familier

Læserdebat: Andreas Bjerring Tobiassen, Kasserer i Enhedslisten Fredericia og Cecilie Roed Schultz, byrådsmedlem for Enhedslisten i Fredericia
En ny undersøgelse fra Arbejdernes Erhvervsråd (AE) har påvist, at der i Fredericia kommune er et stigende antal børn, som vokser op i fattigdom. Det er uhyre trist, da forskning har påvist, hvor vidtrækkende konsekvenser det har, når børn vokser op i fattige familier. I Fredericia er tallet steget med 0,3 procentpoint, og selvom AE fastslår, at det er beslutninger i Folketinget, som er skyld i stigningen, så skal vi kommunalt ikke lade stå til.
I Fredericia har Enhedslisten bl.a. kæmpet for og sikret gratis aftenklubber og investeringer i fritidspas, så børn fra fattige familier stadig kunne indgå i gode fællesskaber. Desværre er der stadig meget at kæmpe for, hvilket vi selvfølgelig vil fortsætte med.
Den ulykkelige udvikling ser desværre ikke ud til at vende. Snarere tværtimod. Om få dage behandles en reform af kontanthjælpssystemet i Folketinget. En lov som Regeringen, SF, RV og Konservative har lagt stemmer til og som desværre får alvorlige konsekvenser for mange mennesker.
Kommunernes Landsforening har i sit høringssvar forudset, at mange borgere vil miste betydelige beløb, flere vil have behov for billigere boliger, der vil komme flere hjemløse og flere boligområder vil klassificeres som udsatte. Vi opfordrer alle medier til at undersøge konsekvenserne nærmere, da man næsten ikke har hørt om det.
I Enhedslisten frygter vi konsekvenserne af dette og vi vil holde skarpt øje med udviklingen. Det er vigtigt, at kommunen står klar med en plan, når dette træder i kraft, for at forhindre de værste katastrofer, men hvis det ender som frygtet, vil vi utvivlsomt se ind i endnu en beklagelig stigning i børn, som vokser op i fattigdom.
Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:
1. Formål og Indhold:
- Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
- Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
- Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
- Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
- Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.
2. Format og Omfang:
- Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
- Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
- Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv
3. Publicering og Redaktionel Praksis:
- Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
- Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
- Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
- Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.
4.Kommentarer til debatindlæg:
- Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
- DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
- Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
- Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv