Konservative vil fremme trivslen i folkeskolen med frivillige
Konservative foreslår inddragelse af “Skolens Venner”
Kirsten Hassing Nielsen (C) fortæller i DanmarkC TVs program ‘Politik ved bæltet’ om et konservativt forslag om at inddrage frivillige i Fredericia Kommunes folkeskoler for at øge trivslen.
– Det Konservative Folkeparti er jo et af de partier, der er gået rigtig meget op i folkeskolen og hvordan vi sikrer, at vi har en god folkeskole i Fredericia, siger Kirsten Hassing Nielsen.
Frivillige som ekstra ressource
Forslaget lægger op til at undersøge mulighederne for et samarbejde med organisationen “Skolens Venner”, hvor frivillige kan fungere som et ekstra sæt hænder i undervisningen.
– Det som vi kender til specifikt Skolens Venner, det er, at det er en gruppe af frivillige. Og det kan jo både være ældre, det kan være forældre, det kan være mange typer af frivillige, som kan fungere som et ekstra sæt hænder i undervisningen, fortæller Kirsten Hassing Nielsen (C).
Forslaget lægger op til, at inddragelsen af frivillige i folkeskolen i Fredericia kan starte som et forsøg, hvor man kan indsamle erfaringer og evaluere effekten
DanmarkC TV sender snart ‘politik ved bæltet’ hvor du kan høre mere om de konservatives forslag – hold øje med TV-GUIDEN.