112

“Hvis du lægger på, kommer jeg ind og skyder jer”. Alvorlige trusler på Kobbelgården!

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

En mand ringede til personalet, og fortalte han var i besiddelse af et gevær af typen AK-47

Fredag aften omkring kl. 20.30 ringe en mand på Kobbelgårdens telefon og fortalte han holdt uden for med en AK-47, og hvis de lagde på, ville han komme ind og skyde dem alle.

Det lykkedes for personalet at få ringet 112, og alarmeret politiet, som efterfølgende rykkede talstærkt frem.

Da Sydøstjyllands Politi nåede ud til Kobbelgården var manden væk.

Vagtchef Mads Flandsmose, ved Sydøstjyllands Politi, siger til DanmarkC TV: “Det har jeg ingen kommentarer til. Jeg kan hverken af- eller bekræfte hændelsen. Jeg kan ikke sige mere om det”.

Søren Larsen har som Senior- og Socialudvalgsformand fået en orientering

Søren Larsen bekræfter de alvorlige trusler, og understreger at personalet er tilbudt krisehjælp!

”Jeg er glad for, at det ikke udviklede sig sig, og jeg er rigtig glad for, at vi har et professionelt personale som greb situationen helt rigtig an.” fortæller Søren Larsen til DanmarkC TV.

Søren Larsen blev orienteret lørdag formiddag af forvaltningen, og herunder at tilbud om krisehjælp er givet.

Søren Larsen er ikke på nuværende tidspunkt orienteret om, om det var tomme trusler eller reelt nok. Årsagen er, at Sydøstjyllands Politi ikke fik fat i manden i aftes. Søren Larsen bekræfter overfor DanmarkC TV, at myndighederne er klar over hvem den truende person er.

Selv om man truer med våben, er det jo ikke sikkert man har specifikke våben – men det er jo ikke ensbetydende med, at man ikke kan være voldelig, vel?”, slutter Søren Larsen.