FREDERICIA

Godt nyt til vandhundene: Badeland er genåbnet 

Af Mads Wiig Ehmsen - mwe@danmarkc.tv

Badelandet i Fredericia Idrætscenter er nu genåbnet for offentligheden

Til den officielle før-åbning var masser af indbudte børn fra lokale skoler, mødt op – lidt før alle andre – for at indvie det nye badeland.

Også borgmester Christian Bro (A) og formanden for Kultur- og Idrætsudvalget, Peder Tind (V) var tilstede, og afholdte åbningstaler.

Efter mere end et år med en gennemgribende renovering er badelandet i Fredericia Idrætscenter klar til at slå dørene op igen. Idag torsdag d. 10. oktober kl. 16.00 bød de velkommen til et helt nyt badelands-eventyr for gæster, og er klar til skolernes efterårsferie i næste uge (uge 42).

Blandt de nye faciliteter kan nævnes en actionfyldt rutsjebane for hele familien, et trygt og sjovt børnebassin til de mindste og en afslappende udendørs terrasse med spabad og udsigt over Den Historiske Miniby. Derudover er der etableret en ny aktivitetsvæg, som byder på udfordringer for de eventyrlystne.

Kom med ind i det nye badeland i galleriet herunder:

Det nye badeland i Fredericia Idrætscenter. Fotos i galleri: DanmarkC TV

DanmarkC TV sender et tv-indslag fra åbningen lørdag d. 12. oktober i NYHEDERNE.