Hvornår er kassen tom?
Læserdebat af: Mads Warming, Fredericia
Når jeg læser forligspartiernes budget for Fredericia Kommune, så tænker jeg at en af 2 ting er fremtiden.
1 – hvornår er kassen tom og vi sat under administration af Indenrigsministeriet?
2 – hvornår kommer der massive besparelser for at lukke hullet?
Når man læser forligspartiernes budget, så er der vist ikke mange her i byen, der ikke kan finde en eller flere ting i budgettet, som de er glade for eller synes er fint og hvorfor mon det er sådan? Det korte og hudløst ærlige svar er fordi man fjernet alt det kunne være bare tæt på upopulært for de fleste borgere i Fredericia!
Den slags budgetter koster en masse penge, særligt når man, samtidig skulle findes penge til give nogen gaver f.eks. som gratis busser, en grøn pulje og en sauna, bare for at nævne nogen.
For at kunne gøre alt dette, så er man gået over servicerammen og håber det holder, uden at have indlagt ”forsikring” i det tilfælde man for en bod af Finansministeriet eller ikke kan finde nogen af de besparelser der lagt op til, som f.eks. konkurrenceudsættelse eller besparelse på ledelse og administration.
Men selv med de besparelser forligspartiernes håber at finde, så koster deres budget borgerne i Fredericia 111.925.000,00 kr i gennemsnit om året de næste 4 år, samtidig reducere det kommunens kassebeholdning fra 540 millioner til 258 millioner i 2028 og det er så vel at mærke kun hvis alt går efter planen.
Og i 2029 er så her man er nødt til at stopper overforbruget. For stopper man ikke hårdt op her, så vil man i 2030 være under administration af Indenrigsministeriet.
Hvis jeg skal være helt ærligt er jeg meget bekymret for Fredericias fremtid med dette risikable budget.
Rammer for deltagelse i debat: På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv