Politik

Byrådet ignorerede TrekantBrand-direktør: Konservative vil genbesøge budgettet

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Jarl Vagn Hansen, direktør for TrekantBrand bakkes op af lokal tillidsmand om besparelse der kan koste dyrt. Overså Byrådet høringssvar fra TrekantBrand, Medarbejderudvalg og FOA?

Da Fredericia Kommune udsendte dette års sparekatalog, var et spareforslag, at TrekantBrand ikke længere skulle tage sig af låsesystem og nødkaldsanlæg. Det vil Fredericia Kommune kunne spare 500.000 kr på i 2025, og 1 million i 2026. Mener forvaltningen.

Sammenhængen er, at der er ansat to brandmænd der er ansvarlig for de låsesystemer og nødkaldsanlæg der er ved ældre borgere der har brug for det. Men samtidig deltager de som 2. udkald fra brandstationen, og er dermed i dagtimerne i beredskab. Og hvis alarmen er omfattende nok, kan de rykke ud med det samme.

Hvis arbejdsfunktionen ophører ved TrekantBrand, vil der blive tale om afskedigelse af de to medarbejdere, der så skal erstattes af deltidsbrandmænd. Her er den helt store udfordring over hele landet, og dermed også Fredericia, at der er utrolig svært at finde, uddanne og ansætte deltidsbrandmænd der har en arbejdsgiver der accepterer, at de forlader arbejdspladsen for at slukke ildebrande.

Det giver dybe panderynker ved ledelsen af TrekantBrand!

Konsekvensen udtrykte direktør Jarl Vagn Hansen således:

–  ….. vil det have en negativ konsekvens for robustheden på station Fredericia.

Direktøren forsøger med denne formulering, at gøre opmærksom på, at sikkerheden som TrekantBrand står for i Fredericia, vil komme under pres.

De to berørte medarbejdere er uden for den normale arbejdstid på tilkald. De indgår dermed i et samlet beredskab, og ville kunne udgøre en fatal mangel på brandfolk i en given situation.

Forvaltningen læner sig op ad teknologiske løsninger

“Der er pt. et udbud i gang omkring selve låsesystemet og teknologien omkring nødkald. Det er forventningen, at teknologiske muligheder og smidigere arbejdsgange kan erstatte dele af den arbejdstid, som Trekant Brand benytter på at håndtere opgaven. Der er dermed fokus på effektivisering på baggrund af nye og fremtidssikrede løsninger, der medfører andre og langt mindre mandskabskrævende arbejdsgange. Der vil være en efterfølgende proces med Trekant Brand omkring optimering af arbejdsgange, når udbuddet er gennemført.”

Med de forventlige tekniske muligheder kommer et enestående eksempel på hvor let forvaltningen anser ansættelse at frivillige brandmænd for at være:

“Omlægninger af arbejdsgangen omkring låsesystem og nødkaldsmuligheder forventes ikke at påvirke den samlede beredskabsdimensionering, da Fredericia Kommune i år 2024 vil gennemføre en kampagne til rekruttering af deltidsbrandmænd, som kan være en del af beredskabet, når det er foreneligt med øvrige arbejdsopgaver. Det forventes, at der dermed bliver muligt at opretholde beredskabet.”

Om erstatningsansættelser for de to nuværende brandfolk skriver direktør Jarl Arne Hansen:

– Såfremt de to medarbejdere ikke længere, skal være ansat i brandvæsnet, men erstattes af deltidsansatte brandfolk rekrutteret fra Fredericia kommune, vil det være en forudsætning, at medarbejderne kan deltage i udrykninger indenfor arbejdstiden, på samme niveau som i dag. Såfremt de ikke kan det, vil det have en negativ konsekvens for robustheden på station Fredericia.

Forvaltningen og politikerne overser, der kommer penge retur til Fredericia Kommune

Jarl Vagn Hansen gør i TrekantBrand høringssvar udtrykkeligt opmærksom på, at ordningen ikke er en ren udgift for Fredericia Kommune. Der kommer faktik ret mange penge tilbage i kassen, som ikke fremgår af sparekataloget, men kræver læsning af høringssvar:

– Området er en såkaldt sideaktivitet, hvorfor resultatet altid afregnes særskilt med Fredericia Kommune. Driftsresultatet af sideaktiviteten er isoleret fra driftsresultatet af TrekantBrand hovedaktivitet (beredskab). De seneste 5 år har den pågældende sideaktivitet hvert år genereret en tilbagebetaling på et sekscifret beløb til Fredericia Kommune. Senest blev der tilbagebetalt 284 t.kr. til Fredericia Kommune vedrørende 2023 for den pågældende sideaktivitet.

Omkostningerne til sideaktiviteten beløb sig i 2023 i alt til 1,477 mio. DKK. Heraf var 869 t.kr. løn mens 608 t.kr. var øvrige omkostninger, primært materialer.

Tillidsmanden står bag sin direktør

I videoen herunder forklarer tillidsmand og beredsskabsassistent Martin Langemose, hvordan ansættelse og beredskabet hænger sammen for de to berørte brandmænd, der nu kan se ind i arbejdsløshed når budgettet vedtages 7. oktober 2024.

I videoen stiller Martin Langemose det interessante spørgsmål: “Hvordan kan der spares så mange penge, for nogen skal jo stadige montere og vedligeholde anlæggene?”

Tillidsmanden frygter naturligvis for to kollegaers ansættelse, men også for at Fredericia får et svækket beredskab. Hvis der ved en brand opstår vandmangel på sprøjten, skal der ventes på, at deltidsbrandmænd kommer ind, og kan køre vandvognen. De vil i dag ske med minutters varsel, da de to brandfolk allerede er på stationen. Minutter er afgørende for en brands udvikling, påpeger Martin Langemose.

Forvaltningen: Konsekvensfrit

Forvaltningen konkluderer: “Dette forslag har ikke konsekvenser for kommunale medarbejdere. Det er forventningen, at omlægningen i arbejdsgange og brug af nye teknologier vil skabe en bedre arbejdsgang til gavn for borgerne.”

Arbejdsopgaverne med etablering og drift der pålægges nuværende medarbejdere har altså ingen konsekvenser, men skabe en bedre arbejdsgang til gavn for borgerne. Det blev de sikkert glade for at læse på Prangervej.

Medarbejderudvalget ved TrekantBrand

I Medarbejderudvalgets høringssvar gøres der opmærksom på, at “Området er et 0 område, hvorved at et evt. mindre forbrug tilbageføres til Fredericia Kommune, herunder den tid som medarbejderne bruger beredskabsmæssigt.”

Dette “tilbageløb” af omkostninger fremgår ikke af forvaltningens spareforslag.

FOA har udtrykt alvorlig bekymring i deres høringssvar

– Det er noget foruroligende, at man fra forvaltningen i Fredericia kommune har indstillet op til 1 mio. kroner i besparelse på et område som låse og nødkald. Det er uklart af hvem og hvordan forvaltningen tænker opgaven løst i fremtiden og det fremgår ikke præcist hvordan man vil opnå en sådan besparelse.

– I dag drives området som er en sideaktivitet i TrekantBrand, hvorved overskydende (ubrugte) midler sendes retur til kommunekassen, dette gør at den reelle udgift for Fredericia kommune er mindre end det budgetterede.

FOA har svært ved at se, hvordan man kan opnå de beskrevne besparelser.

– TrekantBrand har til FOA oplyst at de samlede omkostninger for 2023 er på 1,477 mio. kr. Lønudgifterne beløber sig til 869 t.kr. den resterne sum på 608 t.kr. er til materialer, slutter FOA deres høringssvar.

Den Konservative byrådsgruppe

Øverst i denne artikel udtaler den Konservative Byrådsgruppe sig.