Debat

Fredericias potentiale ifølge Cepos

Læserdebat af: Helene Lykke, Byrådskandidat for Liberal Alliance Fredericia

Endnu et sparekatalog, mulige lukninger af børnehaver, dårligere velfærd for vores ældste. Listen er lang, og flere borgere har givet udtryk for deres frustration over endnu engang, at skulle gå med uvisheden trykkende i skoen, indtil byrådet er kommet frem til en løsning.

Det er vigtigt, at Fredericia Kommune er økonomisk ansvarlig. Der findes bare ikke et pengetræ, som vi kan plukke af, når pengepungen er ved at være tom. Den økonomiske ansvarlighed mangler bare det allervigtigste element – at kunne se indad. Hvorfor skal vi spare på kernevelfærd, når vi kan finde 323.000.000kr ved at efterabe Vejle?

Inden nogle får kaffen galt i halsen eller udbryder: “Jamen vi har jo også flere på offentlig forsørgelse”, så vil jeg skynde mig at nævne, at Cepos faktisk har taget højde for disse udgifter. Kommunepotentialet sammenligner hver kommunes faktiske udgifter med udgiftsbehovet. Udgiftsbehovet er beregnet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet baseret på kommunens befolkningssammensætning som fx antal skolebørn, plejekrævende ældre, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere samt mange andre parametre.

Kommunepotentialet udtrykker dermed, hvor meget en given kommune kunne spare årligt, hvis den havde indrettet sig som den mest udgiftseffektive kommune – Vejle. I Fredericia svarer det til 6184kr pr. borger om året, og altså samlet 323.000.000 kr årligt.

Dem som stadig har kaffen galt i halsen vil sikkert nu sige: “Jamen så er borgerne i Vejle nok ikke lige så tilfredse med ydelserne”. Men jo, Cepos har nemlig samtidigt undersøgt bl.a. forældretilfredsheden i folkeskolen, og Vejle ligger på 4 ud af 5, hvor Fredericia ligger på 3,9 ud af 5 og landsgennemsnittet på 3,97 ud af 5. Vejlenserne er altså både mere tilfredse end fredericianerne og landsgennemsnittet, når man taler om forældretilfredshed. 

Konklusionen er, at hvis Fredericia bare kunne spare 1/3 af kommunepotentialet, så kunne man aflyse sparerunden. 

Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV
Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.


2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv


3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.


4.Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv