Politik

Budget for 2025 ved at være på plads uden Socialdemokratiet

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Historisk budgetforlig ved at blive forhandlet på plads uden om Socialdemokratiet

Det har i de sidste dage sviret med rygter om, at et flertal uden om Socialdemokratiet var ved at finde sammen om et budget. Det har naturligvis været omgæret med en del hemmeligheder, og det er endnu ikke kommet frem, hvorfor partierne går uden om borgmesteren.

Borgmesteren sat uden for døren

Borgmester Christian Bro har ledet forhandlingerne, indtil partierne ikke mødte op.

Forhandlinger forsætter i dag

Tommy Rachlitz Nielsen (C) oplyser til DanmarkC TV, at der han i går forhandlede med alle byrådets partier, og de forhandlinger forsætter i dag.

Forhandlingerne fandt sted i et utrolig godt klima, og Tommy Rachlitz Nielsen håber, at der indgået en aftale i løbet af i dag.

Hvem er med?

Hvem der er med til at indgå det endelige forlig uden om Socialdemokraterne, kan Tommy Rachlitz Nielsen ikke fortælle, for “Det er ofte de største knaster der gemmes til sidst,” påpeger Tommy Rachlitz Nielsen.