Politiets døgnrapport

Bøder til sovende chauffører på næsten 1 million og indbrud i Fredericia

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Sovende chauffører betalte deres bøder, det samme gjørde vogmændende, mens ejer af grund sikkert vil en tur i retten

Ravnsgårdsvej

Der har været indbrud i en villa på Ravnsgårdsvej i tidsrummet fredag kl 18.30 til onsdag kl 18.15.

Man er kommet ind gennem hoveddøren, og der er stjålet nogle lamper. Den endelige opgørelse over det der er stjålet, og lampernes værdi fremgår ikke af døgnrapporten

Tungvognscenter Syd udsteder bøder for næsten 1 million kroner ved en enkel kontrol

En kontrol på et område nær Fredericia med overnattende lastbilschauffører endte med bøder på en samlet sum af 960.000 kroner. Firmaet, der ejer pladsen, er tillige sigtet for medvirken til ulovlig afholdelse af regulær ugehvil i køretøjer.

På baggrund af en anmeldelse og egne observationer foretog Tungvogncenter Syd, der er en del Sydøstjyllands Politi, en kontrol af parkerede lastbiler på en plads i Fredericia-området. Kontrollen fandt sted mandag morgen den 9. september kl. 05.00.

Forud for kontrollen havde Tungvognscenter Syd foretaget en række observationer, der gjorde, at chaufførerne var under mistanke for ulovlig afholdelse af regulær ugehvil i lastbilerne. 

Kontrollen viste, at der var 32 chauffører, der ulovlig afholdt regulær ugehvil i deres køretøj. Der var udelukkende tale om udenlandske chauffører, og de fleste kørte for udenlandske virksomheder. 

Chaufførerne modtog bødeforlæg på stedet, og alle betalte enten bøden direkte eller stillede sikkerhed for bøden. Fire chauffører ønskede sagen indbragt for retten.

Ved kontrollens opstart var ti af de 32 lastbiler dog kørt fra pladsen. Siden er fire ud af ti blevet sigtet, og de resterende vil ligeledes løbende blive opsøgt og sigtet.

Bøden for den type overtrædelse er 10.000 kroner til chaufføren og 20.000 kroner til den virksomhed, som chaufføren kører for. I alt blev der udstedt bøder for 960.000 kroner ved denne ene kontrol.

Firmaet, der ejer pladsen, hvor køretøjerne stod parkeret, er sigtet for medvirken til ulovlig afholdelse af regulære ugehvil ved at have stillet pladsen til rådighed trods viden om, at den blev brugt til noget ulovligt.

Da firmaet ikke erkender sin medvirken, forventes sagen at skulle fremlægges for retten.

Prangervej

Mandag kl 18 til tirsdag kl 16 har der været indbrud i en villa på Prangervej. Tyven eller tyvene er kommet ind gennem et vindue på terrassen, hvor listen er fjernet fra et vindue. Der er stjålet diverse slags værktøjer, som løber op i ca. 40.000 kr..

Fjordalléen

På en mark/udstykning er der stjålet to rotorklippere i farverne grå(sort. De var låst sammen med en kæde. Maskinerne er på 160 gange 160 cm, og har påmonteret lamper. Værdien er 150.000 kr. stykket!

Tyveriet er sket mandag kl. 18 til tirsdag kl. 09.30.

Prinsessegade

På hjørnet af Prinsessegade standser Sydøstjyllands Politi tirsdag en mand, der er mistænkt for butikstyveri tidligere, hvor han er blevet tilbageholdt af butikspersonalet. Forretningen har indsendt en skriftlig anmeldelse, så derfor er der kun sparsomme oplysninger i døgnrapporten om dette forhold.

Ved visitationen bliver manden fundet i besidelse af 5 gram kokain, hvilket fører til en sigtelse. Oveni kommer en sigtelse for butikstyveri